23. dec. 2019
Af af Luise Marie Bekker
Husker du Dirch Passer og den håbløse selvangivelse?
Dirch Passer og selvangivelse fra 1955
Foto: Scanpix
Husker du det…
Når den hyggelige jul og det festlige nytår er vel overstået, venter mareridtet i begyndelsen af januar 1955 – selvangivelses-blanketten falder ind gennem brevsprækken. Danskere raser over besværlighederne med at udfylde selvangivelsen, og B.T. får Dirch Passer til at illustrere genvordighederne.
Selvangivelsen er ikke til at finde ud af for almindelige mennesker og i 1955 er den særlig håbløs. Når det nu er en SELVangivelse, kan det ikke være meningen, at man er nødt til at hyre en revisor mod et honorar, som man ikke engang kan fratrække på selvsamme selvangivelse …