ghita nørby

Indholdsfortegnelse:

Ghita Nørby
Dansk films ukronede dronning
Ghita Nørby: Det perfekte pars datter
Et turbulent kærlighedsliv
Ghita i privaten
Ghita Nørbys film og TV-udsendelser
Ghita Nørbys mange priser, nomineringer og hædersbeviser 

Ghita Nørby

Danske skuespillerinde Ghita Nørby er født d. 11. januar 1935 i København. Hun er uddannet ved Det Kongelige Teaters Elevskole i Danmark (1954-1956) og er datter af det velhavende københavnerpar operasanger og kongelig kammersanger Einer Nørby (1896-1983) og den beundrede pianist Guldborg Laursen (1903-2002). Hendes bror Claus Nørby, som også var operasanger, var født i 1938 og døde af sygdom i 1999.

Ghita anses som en af dansk films vigtigste personer, og har haft klassiske og moderne fremtrædende roller på Det Kongelige Teater udover talrige filmroller.

[[{"fid":"81107","view_mode":"default","type":"media","attributes":{"height":531,"width":940,"alt":"Ghita Nørby","title":"Ghita Nørby","class":"media-element file-default"}}]]

Dansk films ukronede dronning

Som fem-dobbelt modtager af den danske Bodilpris og over 120 film på CV’et, er Ghita Nørby almindelig kendt som danske skuespilleres førstedame og ukronede dronning.

Ghita fulgte tit med sin far, når han skulle synge på Det Kongelige Teater, og hele den verden fascinerede hende derved, allerede i en ganske ung alder. Da hun blev gammel nok, læste hun derfor hos skuespiller Albert Luther og søgte i 1954 selv ind på Det Kongelige Teater.

Ghita debuterede allerede samme år i ”Du skønne ungdom”, som bare 19-årig, og var på elevskolen i 2 år. Herefter fortsatte hun som skuespillerinde ved Det Kongelige Teater frem til 1959, hvor hun debuterede på Allé-Scenen og fik hendes store teatergennembrud i ”En duft af Honning”.

Siden har Ghita Nørby spillet en lang række hovedroller på forskellige teatre, heriblandt Allé-Scenen, Det Ny Teater, Folketeatret, Gladsaxe Teater, Rialto Teatret, Det Kongelige Teater og Betty Nansen Teatret.

Blandt hendes talrige roller kan nævnes ”Eventyr på fodrejsen”, ”Gidslet”, ”Den herskende klasse”, ”Misantropen”, ”Et dukkehjem”, ”Tribadernes nat”, ”Hvem er bange for Virginia Woolf”, ”Fra regnormenes liv” og som Fru Levin i Det Kongelige Teaters opsætning af ”Indenfor murene”. 

[[{"fid":"85245","view_mode":"default","type":"media","attributes":{"height":617,"width":620,"alt":"Ghita Nørby","title":"Ghita Nørby","class":"media-element file-default"}}]]

Ghita Nørby havde sin første debut på det store lærred, da hun spillede Helle i filmen ”Ung leg” i 1956. Gennembruddet betød for Ghitas karriere, at hun medvirkede i omkring 40 film i 50’erne og 60’erne, hvor hun ofte dannede par med Ebbe Langberg, blandt andet i filmen ”Han, hun, Dirch og Dario” (1962). Under indspilningerne af denne film traf hun sangeren Dario Campeotto, som hun senere skulle gå hen og forelske sig dybt i.

Ghita er mest kendt for at spille den glade og livslystne pige i de danske film, og vi husker hende vist alle bedst for hendes søde rolle som enearvingen Anne i ”Baronessen fra benzintanken” eller hendes skønne samspil med Dirch Passer i ”Hvis lille pige er du?”, og ikke mindst rollen som Ingeborg i ”Matador”, som nok er den rolle, de fleste vil huske hende for.

I senere år fik Ghita også mere fremtrædende og udfordrende roller, for eksempel som den dominerende Kirsten i ”Den korte sommer”, Ilse Bremer i ”Kun sandheden” og den fremragende præstation som Regitze i filmen ”Dansen med Regitze”.

I tidens løb har Ghita modtaget talrige priser for hendes store arbejde med dansk film og teater. I 2003 modtog hun en hæderspris ved Reumert Prisuddelingen, og i 2013 fik hun overrakt den fornemme Æres-Robert. Den fornemmeste pris for Ghita, fik hun dog d. 16. april 2006, da Dronningen på hendes fødselsdag overrakte den danske hæderspris Ingenio et arti til Ghita Nørby. Prisen blev indstiftet af den danske Kong Christian den VIII, og giver regenten mulighed for efter eget valg at hædre videnskabsmænd og kunstnere. Ghita Nørby er desuden Kommandør af Dannebrogordenen, som hun fik tildelt d. 3. december 1996. 

Læs mere om Ghita Nørby og hendes stjernestatus som dansk folkeeje her

Ghita Nørby: Det perfekte pars datter

Ghita Nørbys beundringsværdige karriere og herlige væsen har gjort hende til en af Danmarks mest folkekære og succesfulde skuespillerinde nogensinde. Men bag den offentlige persona har en hård barndom og et dertil turbulent kærlighedsliv givet den kære Ghita noget at kæmpe med, på sin vej til stjernerne.

Man skulle ellers tro, at det altid har været nemt at hedde Ghita Nørby. Hun er født af velhavende, dygtige og kunstneriske forældre i indre København, og det unikke talent på teaterscenen og på det store lærred har gjort hende til et kært folkeeje.

Men Ghita Nørbys barndom var langt fra en dans på roser. Med et forældrepar med så høj status som kongelig kammersanger og pianistlærerinde i kongelige og adelige kredse, og som boede på den pæne side af Nyhavn, så måtte den unge Ghita sine første år kæmpe for opmærksomhed, anerkendelse og kærlighed. En kamp, som skulle følge Ghita Nørby resten af hendes mors dage.

Guldborg Nørby var et vidunderbarn, som var gennemført smuk og artig og havde speciale i hendes klaverspil. Ikke nok med det, så var Guldborg også ekstrem stærk. Da hendes forældre blev skilt, slog det hende ikke ud – hun fik friplads på Konservatoriet, rejste alene til Frankrig og arbejde som musiklærer for børn i Københavns finere kredse.

Travlheden gjorde, at Guldborgs forhold til Ghita haltede voldsomt, og Ghita som var ordblind og ikke videre musikalsk, fik aldrig den anerkendelse, som et barn og ungt menneske har brug for.

Da moren blev syg på sine ældre dage, besøgte Ghita hende flere gang om ugen, men selv på hendes sidste dage, var det aldrig godt nok.

Forholdet til moren og mindreværdet som Ghita Nørby kæmpede med, stod i stærk kontrast til hendes succesfulde karriere på teaterscenen og foran kameraerne. På TV blev hun meget kendt for sin rolle som Ingeborg Skjern i ”Matador”, og hun er siden blevet kaldt en af Danmarks bedste karakterskuespillere med roller i større serier og film som ”Rejseholdet” og ”Arven”. Men på trods af succesen, blev det aldrig rigtig godt mellem Ghita og hendes mor. 

Læs også: Ghita Nørby: Jeg fortalte grusomme historier om min mor

[[{"fid":"80715","view_mode":"default","type":"media","attributes":{"height":531,"width":940,"alt":"ghita nørby","title":"ghita nørby","class":"media-element file-default"}}]]

Et turbulent kærlighedsliv

Selvom Ghitas mor altid har givet hende mindreværdskomplekser i privaten og synes at hun var grim, så var Guldborg ret ene om den betragtning. Ghita Nørby giftede sig første gang den 16. maj 1956 med arkitekt Mogens Garth-Grüner. På det tidspunkt var Ghita 21 år gammel, og gommen var søn af en fin hofjægermester, så alt så fint ud på papiret. Parret giftede sig i Holmens Kirke, men kun et år efter tog Mogens Garth-Grüner sit eget liv i en alder af bare 27 år. Ghita har senere udtalt, at hun til tider har følt, at hendes mands selvmord var hendes skyld, da Grüner altid havde været jaloux og Ghita ekstremt udadvendt og nysgerrig på livet.

Andet ægteskab indgik hun den 19. december 1963 med sangeren Dario Campeotto, og sammen fik de i 1964 sønnen Giacomo Federico Campeotto. Få år forinden var Dario blevet folkeeje, da han med sangen ”Angelique” havde vundet Melodi Grand Prix, så parret var et hedt par, som danskerne slet ikke kunne få nok af. Ghita boede i Torino i Darios hjemland i Italien i perioden 1964-1969, konverterede til katolicismen og åbnede an antikvarisk gavebutik ”Danimarca”. Men Ghita savnede scenen og spotlyset, og parret flyttede tilbage til Danmark, hvor ægteskabet blev opløst i 1969.

I 1970 giftede Ghita sig så atter igen, denne gang med skuespillerkollegaen Jørgen Reenberg. Parret faldt dog aldrig rigtigt til ro ved hinanden på trods af deres store respekt og beundring for hinandens arbejde på scenen. Derfor blev de skilt igen i 1978.

Den 15. juli 1984 skulle kirkeklokkerne ringe for Ghita en sidste gang. Denne gang skulle hun giftes med pianist og kapelmester Svenn Skipper. Ægteskabet varede i 27 år og blev Ghitas længste ægteskab, men i august 2011 blev det meddelt at Ghita skulle giftes fra Svenn Skipper. I mellemtiden havde Ghita i 1993 fået konstateret kræft i underlivet og fik senere også konstateret brystkræft. Ghita var træt af både ægteskab og sygdom og håbede, at livet ville byde hende lidt fred og glæde for en tid.

I årene efter har Ghita dannet par med blandt andre skuespilleren Henrik Wiehe og skuespiller Jesper Christensen.
Kræften slog aldrig Ghita ud, og i 2013 meddelte hun, at hende og Skipper igen var et par, som havde genfundet kærligheden men ikke behøvede at bo sammen for at være kærester.  

Læs her, hvordan Ghita Nørby og Svenn Skipper genfandt deres kærlighed

[[{"fid":"85248","view_mode":"default","type":"media","attributes":{"height":720,"width":940,"alt":"Ghita Nørby ved hendes bryllup med Dario Campeotto i 1963","title":"Ghita Nørby ved hendes bryllup med Dario Campeotto i 1963","class":"media-element file-default"}}]]

Ghita i privaten

Forholdet med Dario Campeotto, som hun desuden beskriver som sit livs kærlighed, bragte Ghita den store lykke i livet, at hun fik en søn. Sønnen Giacomo er gift med skuespiller Birgitte Simonsen, og af det forhold fik Ghita to børnebørn – Barbara og August.

Ghitas alder og helbred har aldrig sat en stopper for hendes fuldstændigt uhelbredelige nysgerrige væsen og store livsappetit. Ghita nyder stadig at være foran kameraet og stå på scenen, såvel som hun ynder at udfolde sig i kunst og kultur.

Helt privat danner Ghita Nørby og Svenn Skipper par, og selvom hun til tider har følt, at hendes arbejde har gjort, at hun har svigtet sin familie, så vægtes tid med familien og hendes 3 mynde-hunde meget højt.

Ghita Nørby blev i forbindelse med sin brystkræft opereret rask ved at få fjernet det eneste bryst. Det gør, at hun tager en anti-østrogen-pille hver dag. Hun ønskede ikke at få lavet et nyt bryst kosmetisk, fordi hun var godt oppe i årene, da hun fik konstateret sygdommen. Ghitas evigt positive væsen blev måske slået ud for en tid, men sygdommen gjorde også, at hun lærte at hvile sig selv i privaten, og på en anden måde hungre efter ro og tid til menneskerne omkring hende. 

Ghita Nørbys familie er hende en stor glæde og støtte. Læs her, hvordan hun blev fejret af familien til prisuddeling

[[{"fid":"66231","view_mode":"default","type":"media","attributes":{"height":530,"width":940,"alt":"Ghita Nørby sammen med Svenn Skipper, sønnen Giacomo og børnebørnene August og Barbara.","title":"Ghita Nørby sammen med Svenn Skipper, sønnen Giacomo og børnebørnene August og Barbara.","class":"media-element file-default"}}]]

Ghita Nørbys film og TV-udsendelser

Ghita Nørby betegnes som en af Danmarks mest aktive skuespiller, med en filmografi på over 120 værker. Mange af dem blev kendte, bare ved hendes medvirken i filmen og netop dét arbejde har gjort, at Ghita er blevet nomineret til mange forskellige priser i løbet af hendes tid som skuespiller.

Udvalgt filmografi:

•      Ung leg (1956)
• Bundfald (1957)
• Skovridergården (1957)
• Det lille hotel (1958)
• Styrmand Karlsen (1958)
• Vagabonderne på Bakkegården (1958)
• Tre må man være (1959)
• Ballade på Bullerborg (1959)
• De sjove år (1959)
• Charles' tante (1959)
• Frihedens pris (1960)
• Baronessen fra benzintanken (1960)
• Sømand i knibe (1960)
• Flemming og Kvik (1960)
• Peters baby (1961)
• Min kone fra Paris (1961)
• Den grønne elevator (1961)
• Gøngehøvdingen (1961)
• Flemming på kostskole (1961)
• Landsbylægen (1961)
• Han, hun, Dirch og Dario (1962)
• Det tossede paradis (1962)
• Den kære familie (1962)
• Oskar (1962)
• Rikki og mændene (1962)
• Pigen og pressefotografen (1963)
• Dronningens vagtmester (1963)
• Hvis lille pige er du? (1963)
• Tre piger i Paris (1963)
• Sekstet (1963)
• Majorens oppasser (1964)
• Flådens friske fyre (1965)
• Sytten (1965)
• Pigen og millionæren (1965)
• Flagermusen (1966)
• Nu stiger den (1966)
• Min kones ferie (1967)
• Elsk din næste (1967)
• Far laver sovsen (1967)
• Det er så synd for farmand (1968)
• Damernes ven (1969)
• Olsen-banden på spanden (1969)
• Den røde rubin (1970)
• Amour (1970)
• Hurra for de blå husarer (1970)
• Ballade på Christianshavn (1971)
• Kun sandheden (1975)
• Den korte sommer (1976)
• Alt på et bræt (1977)
• Pas på ryggen, professor (1977)
• Hærværk (1977)
• Mig og Charly (1978)
• Rend mig i traditionerne (1979)
• Charly & Steffen (1979)
• Verden er fuld af børn (1980)
• Kvindesind (1980)
• Danmark er lukket (1980)
• Undskyld vi er her (1980)
• Ulvetid (1981)
• Pengene eller livet (1982)
• Den ubetænksomme elsker (1982)
• Oviri (1986)
• Hip Hip Hurra (1987)
• Babettes gæstebud (1987) (fortæller)
• Ved vejen (1988)
• Århus by Night (1989)
• Dansen med Regitze (1989)
• Walter og Carlo i Amerika (1989)
• Smykketyven (1990)
• Freud flytter hjemmefra (1991)
• Sofie (1992)
• Den gode vilje (1992)
• Det bli'r i familien (1993)
• Hamsun (1996)
• Sekten (1997)
• Manden som ikke ville dø (1999)
• Her i nærheden (2000)
• Hjælp! Jeg er en fisk (2000) (stemme)
• Grev Axel (2001)
• En kort en lang (2001)
• Kokken (2002)
• Arven (2003)
• Det som ingen ved (2008)
• Julefrokosten (2009)
• De Vilde Svaner (2009)
• Stille hjerte (2014)
• Nøgle hus spejl (2015)

[[{"fid":"17001","view_mode":"default","type":"media","attributes":{"height":250,"width":445,"alt":"Matador","title":"Ghita Nørby som Ingeborg Larsen er en af seriens stærke kvindelige roller.","class":"media-element file-default"}}]]

Tv-serier

• Matador (1978-1981, tv-serie) (Ingeborg)
• Riget (1994-1997, tv-serie)
• Edderkoppen (2000, tv-serie)
• Fire høytider (2000, tv-miniserie)
• Rejseholdet (2000, tv-serie)
• Ørnen (2004, tv-serie)
• Halvbroren (2013, tv-serie)
   

Ghita Nørbys mange priser, nomineringer og hædersbeviser

• 1976 – Bodil for bedste kvindelige hovedrolle for Den korte sommer
• 1982 – Bodil for bedste kvindelige birolle for Pengene eller livet
• 1990 – Bodil for bedste kvindelige hovedrolle for Dansen med Regitze
• 1990 – Robert for bedste kvindelige hovedrolle for Dansen med Regitze
• 1992 – Bodil for bedste kvindelige hovedrolle for Freud flytter hjemmefra
• 1992 – Guldbaggenomineret for bedste kvindelige hovedrolle for Freud flytter hjemmefra
• 1992 – Robert for bedste kvindelige hovedrolle for Freud flytter hjemmefra
• 1993 – Robert for bedste kvindelige birolle for Sofie
• 1996 – Æreskunstner i Østermarie med Ghita Nørbys Runddel opkaldt efter sig i byen
• 1997 – Guldbagge for bedste kvindelige hovedrolle for Hamsun
• 2001 – Robertnomineret for bedste kvindelige hovedrolle for Her i nærheden
• 2003 – Zulu Award for bedste kvindelige birolle for Arven
• 2004 – Robert for bedste kvindelige birolle for Arven
• 2006 – Guldbagge for bedste kvindelige hovedrolle for Fyra veckor i juni
• 2012 - Æres-Bodil
• 2013 - Æres-Robert