Video
01:09 MIN

Kronprinsesse Mary udgiver ny bog: Jeg er meget glad

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

For kronprinsesse Mary har det som frontfigur i Mary Fonden betydet meget at være en af hovedkræfterne bag udgivelsen af en ny og vigtig bog. Kronprinsesse Mary lancerede ved en vigtig begivenhed på Københavns Professionshøjskole på Frederiksberg en særlig bog om vold i familien. Kronprinsesse Mary har med Mary Fonden i et samarbejde med organisationen ”Lev Uden Vold” stået bag antologien om vold. På den særlige dag med lancering af bogen talte kronprinsessen med BILLED-BLADET. Mary var glad for, at bogen nu sætter fokus på det store problem med vold i familien Mary Fonden arbejder for at bekæmpe social isolation gennem indsatsområderne "Mobning & Trivsel", ”Ensomhed” og altså "Vold i Hjemmet", der var på dagsordenen ved boglanceringen foran et talstærkt publikum bestående af unge kvinder og mænd, som i fremtiden kommer til at arbejde med at hjælpe familier ramt af voldens forbandelse og altødelæggende kraft. - Hvis vi skal hjælpe flere, kræver det derfor, at der oftere end i dag bliver rakt en hjælpende hånd ud mod de voldsramte familier, sagde kronprinsessen og fortalte derefter, at Mary Fonden netop nu arbejder på et stort projekt med Amager og Hvidovre Hospital, Dialog mod Vold og Østifterne, der skal bidrage til, at man opdager vold blandt familier, der venter sig. Familieforøgelse kan nemlig desværre være en medvirkende faktor til at udløse vold i et parforhold allerede under graviditeten.

Relaterede videoer