2. dec. 2023
Af Christinna Braun

Ærlig Vigga Bro: Det bør alle ønske sig til jul

Vigga Bro.
Vigga Bro.
Foto: Hanne Juul
Skuespilleren Vigga Bro holdt i flere år jul i udlandet. Nu foregår den hos datterens svigerfamilie.

Vigga Bro blev i begyndelsen af 90’erne gift med bassisten og komponisten Erik Moseholm, og i de sidste år af hans levetid holdt de jul i deres hus i Italien.

Da Erik døde i 2012, så julen anderledes ud for 86-årige Vigga Bro.

- Da Erik døde, var min datters svigerfamilie simpelthen alletiders og kom med åbne arme og sagde, at jeg skulle holde jul hos dem. De lukkede mig ind i familien og inviterede, når der var fest og alt sådan noget. Der har været mange mennesker omkring mig, og nu holder jeg jul med dem, fortalte Vigga Bro til BILLED-BLADET sidste år.

Vigga Bros datter, Anna Bro, er gift med skuespilleren Pilou Asbæk, der er søn af galleristerne Jacob og Patricia Asbæk.

Men hvad skal man så ønske sig til jul?

Vigga Bro har et klart svar, da hun i et interview med SØNDAG bliver spurgt:

Hvad bør alle ønske sig til jul?

- Lidt eftertanke. Fordi det er jo det, jeg savner ved julen. Den er ret voldsom og man skal nå så meget, at man ikke nyder det. Julen bør ikke være så forjaget. Der bør være mere plads til at være sammen og lade det gå langsomt. Og det mener jeg ikke kun, fordi jeg er gammel. Sådan har jeg faktisk altid haft det.

Anna Bro og Pilou Asbæk har også gjort Vigga Bro til mormor. De har sammen datteren Agnes på 10 år.

Læs mere om: