19. jun. 2023
Af Caroline Andersen

Cecilie Hother og Rasmus Bjørn Steen-Gørup fra Raz Skincare skal holde sommerferie i Sydfrankrig sammen

Cecilie Hother
Cecilie Hother og hendes mand Thomas Gregers Honoré.
Foto: Søren Jul Lamberth
Det bliver en skøn familieferie, når Cecilie Hother og Rasmus Bjørn Steen-Gørup skal på ferie sammen.

Cecilie Hother og hendes mand Thomas Gregers Honoré er klar til en skøn sommerferie i deres lyserøde sommerhus, der ligger i Sydfrankrig tæt på feriebyen Nice.

Parret, der også har to børn, Elinor og Aksel, skal også med på ferie, hvor den lille familie har planer om at køre ned til deres sommerhus.

Men der er også et andet kendispar, der skal holde sommerferie med den lille familie.

Spaprinsen, Rasmus Bjørn Steen-Gørup, der er stifteren bag spamærket Raz Skincare, skal nemlig holde ferie med den lille familie. Rasmus Bjørn Steen-Gørup kommer dog ikke alene. Han tager nemlig sin mand, Kristian Just Steen-Gørup, og parrets datter med på ferie.

– Vi tager til Frankrig om 14 dage sammen med Cecilie Hother, Thomas og alle vores børn. Vores datter Ellinora, og min mand Kristian, vi tager alle sammen afsted. Cecilie og jeg har en plan om, at vi skal se, om vi kan fylde hele poolen med så mange badedyr, at man ikke kan se vandet, fortæller Rasmus Bjørn Steen-Gørup til BILLED-BLADET og griner.

Læs mere om: