11. mar. 2015
Af Lene Skriver Bak

TILLYKKE: Prins Henriks hofchef fylder 70

Mogens Christensen
Mogens Christensen
All Over Press
Chefen for prins Henriks hof, Mogens Christensen, fylder onsdag 70 år. Dagen bliver markeret som deltager ved gallataffel på Fredensborg Slot.

Mogens Christensen har tjent prins Henrik i 17 år.

Siden nytår med titlen som hofchef, indtil da var han sekretariatschef ved prinsens hof.

Han kom fra stillingen som chef for Flyvevåbnets Officersskole, men har tidligere, som oberst, været forsvarsattaché i Paris, hvor han blev begejstret for det franske sprog.

Prins Henrik udvalgte selv Mogens Christensen

Netop tilknytningen til det franske og det faktum, at Mogens Christensen i årene 1983-1987 tjente som adjudant for dronning Margrethe og derfor var kendt ved hoffet, var afgørende for, at prins Henrik og daværende hofmarskal Søren Haslund-Christensen udså sig netop Mogens Christensen til prins Henriks hof.

70-års dagen bliver ikke fejret i familiens skød, men derimod i den røde gallauniform, der følger med titlen som hofchef.

Onsdag aften står nemlig på Flyvevåbnets Hæderstegnsmiddag, så der er gallataffel på Fredensborg Slot, og her skal hofchefen naturligvis tjene prins Henrik.

Hofchef bliver hos prins Henrik

Fru Lone og børnebørnene må vente lidt med at nyde, at det er slut med at arbejde for prins Henrik.

Pensionen er nemlig udskudt til 1. maj.

- Jeg bliver lidt endnu på posten for at kunne bistå ved markeringen af dronningens 75-års dag den 16. i næste måned. Dén vil jeg gerne have med, siger Morgens Christensen til Berlingske.

LÆS MERE: Prins Henrik fik stående bifald.

Læs mere om: