18. aug. 2023
Af Luise Marie Bekker

Ghita Nørbys hund døde: Dét savner hun

Ghita Nørby.
Ghita Nørby.
Foto: Thomas Laursen
Ghita Nørby har ikke længere hund, efter hendes elskede Aki døde. En helt særlig ting savner hun.

Som præsident for Dyrefondet er det evident, at Ghita Nørby elsker dyr, og det meste af livet har hun haft dyr som faste følgesvende.

Men hun kalder dem ikke kæledyr.

– Jeg bryder mig ikke om ordet kæledyr. Jeg bruger bare ordet "hund", fortæller Ghita til BILLED-BLADET, da vi møder hende til overrækkelsen af Dyrefondets jubilæumspris.

Kærlighed ved første bid

Det begyndte, da hun dannede par med Dario Campeotto.

Han kom en dag hjem med en hund.

Skuespiller Ghita Nørby med sønnen Giacomo og hunden Hannibal.
Skuespiller Ghita Nørby med sønnen Giacomo og hunden Hannibal.
Foto: Gunvor Jørgsholm

Den startede med at bide Ghita i bagdelen, og som hun tidligere har udtalt, var det ”kærlighed ved første bid”.

Siden da har hun haft en særlig kærlighed til hunde.

– Jeg har altid haft mynder. De har et særligt sind. Den går ikke med dig hjem, kun med mig. Det er en loyal hund.

Ghitas hund døde: En hundeven kan ikke erstattes

Ghitas seneste hund var Aki, men den er her desværre ikke mere.

– Min hund er desværre død, så jeg har ikke nogen lige nu. Og en hundeven kan ikke erstattes af en anden hund.

Ghita med sin elskede Aki.
Ghita med sin elskede Aki.
Foto: Thomas Laursen

– Den er en del af mit hjerte og er der endnu. Og jeg savner de der potelyde og lyden af at de drikker vand – det er en af de bedste lyde – man kan simpelthen ikke regne rytmen ud. Den er helt skæv, smiler skuespilleren vemodigt.

Læs mere om: