20. jul. 2023
Af Majken Munk

Opkaldt efter kongelig og OL-vinder: Michael Mørkøvs sønner har betydningsfulde navne

Michael Mørkøv
Michael Mørkøv
Foto: Ritzau Scanpix
Tour-rytteren Michael Mørkøv har tre dejlige børn med hustruen Trine. Der er en særlig tanke bag de to sønners navne.

Michael Mørkøv cykler sit ottende Tour de France i de her dage.

Normalt er den 38-årige atlet det, man kalder lead-out-rytter, som betyder, at han positionerer sig og sin sprinter til, at sprinteren kan køre med om sejren i tilfælde af massespurt.

Den danske rytter er måske verdens bedste på netop den position.

I årets Tour de France har det ændret sig, da hans sprinter Fabio Jakobsen nu er udgået, og derfor står Michael Mørkøv til at skulle sprinte for holdet.

Når han ikke lige sidder på cyklen, så nyder han livet i hjemmet i Rødovre.

Det deler han med hustruen Trine Mørkøv, som han har været gift med siden 2014.

For parret var 2014 et helt særligt år – ikke kun fordi de blev gift – fordi de blev forældre for første gang. Her fik de datteren Alberte.

To år senere kom parrets første søn til verden.

I 2021 blev de igen forældre og denne gang var også til en dreng.

Michael Mørkøv
Michael Mørkøv med sin hustru Trine og deres tre børn til fejringen af Tour-sejren i 2022.
Foto: Jesper Sunesen

Netop de to sønners navne er der lagt mange tanker i. Det har Michael Mørkøv afsløret flere gange. De er nemlig opkaldt efter to store danskere.

For hans mellemste søn hedder Frederik. Han er opkaldt efter den kommende konge af Danmark nemlig kronprins Frederik.

Den yngste søn hedder Victor. Selv om stavemåden ikke er ens, så er han opkaldt efter badmintonspilleren Viktor Axelsen.

Der er nok mange, der husker, at Michael Mørkøv røbede sønnens navn, da han og kollegaen Lasse Norman Hansen kørte sig til OL-guld i Tokyo.

Læs mere om: