1. feb. 2024
Af Majken Munk

Lasse Rimmer røber hemmelighed på tv: Denne danske kongelig har gæstet Krejlerkongen

Lasse Rimmer
Lasse Rimmer i "Krejlerkongen"
Foto: STV/TV 2
Vært på ”Krejlerkongen” Lasse Rimmer kan på tv røbe noget af en hemmelighed om, da programmet fik besøg af en dansk kongelig.

TV 2 Fri har stor succes med quizzen ”Krejlerkongen”, hvor to hold af kendte danskere dyster om priser på retrovarer.

I spidsen står vært Lasse Rimmer.

Han har lige skudt den 18. sæson af det populære program i gang på kanalen.

Og da han i andet afsnit af den nye sæson har besøg af Annette Heick, Mathias Helt, Nicolaj Kopernikus og Julia Sofia Aastrup afslører han en lille hemmelighed om programmet.

For da de får fint besøg af antiksælger Mads Holst, der ejer butikken Green Square, hvor de første sæsoner ”Krejlerkongen” blev optaget, på besøg, giver det Lasse Rimmer anledning til at dele en anekdote.

Under optagelserne til et af programmerne i de første sæsoner, kan seerne nemlig spotte noget af en personlighed i baggrunden.

- Jeg plejer at sige, Mads, at det, der er enestående ved første år i Green Square, er, at hvis man virkelig holder rigtig godt øje med, hvad der foregår i baggrunden bagved mit bord, ser man for eksempel på et tidspunkt prins Henrik spankulere rundt og tjekke Mads’ varer ud, fortæller Lasse Rimmer i programmet.

Annette Heick, der har været med i programmet i stort set alle årene, nikker genkendende til det, som tv-værten fortæller.

Mathias Helt og Annette Heick i "Krejlerkongen"
Annette Heick var i afsnittet, hvor hemmeligheden blev røbet på hold med komiker og radiovært Mathias Helt.
Foto: STV/TV 2

Hun husker nemlig også den særlige dag, hvor prins Henrik var en tur i butikken, der dengang lå på Amager.

Hvilken episode der er tale om, er fortsat uvist, men ønsker man at nærstudere dem alle sammen ligger sæsonerne tilgængelig på TV 2 Play.

Læs mere om: