1. sep. 2023
Af Helle Skram de Fries

Mads Vad tilbage i Vild med dans sammen med stort filmtalent

Mads Vad.
Mads Vad.
Foto: Lars H. Laursen
Den 38-årige dansestjerne skal svinge 31-årigt skuespillertalent rundt på gulvet i jubilæumssæsonen.

Sidste år blev der ikke plads til ”Vild med dans”-veteranen Mads Vad på holdet.

Men i 20-års jubilæumssæsonen vender han stærkt tilbage på Danmarks mest berømte dansegulv.

Der skal som bekendt to til en tango, så Mads Vad får dansefølgeskab af den 31-årige skuespiller Katinka Lærke Petersen.

Katinka Lærke Petersen og Mads Vad.
Katinka Lærke Petersen og Mads Vad.
Foto: Henrik Ohsten.

Hun er blandt andet kendt fra DR-serien ”Når støvet har lagt sig”, hvor hun i rollen som Ginger spiller overfor store navne som blandt andre Henning Jensen.

Film og tv-serier

Katinka Lærke Petersen har desuden foldet sit store talent ud i biograffilm som ”Elsker dig for tiden” og ”Bytte, bytte baby”. Ligesom hun har medvirket i tv2-serien ”Overleverne”.

Nu vil det så vise sig, om talentet holder, når det gælder om at flytte fødderne korrekt i standard- og latindanse, så fodarbejdet finder nåde for dommer Anne Laxholms skarpe blik.

Anne Laxholm.
Anne Laxholm.
Foto: Hanne Juul

Erfaren herre

Heldigvis for Katinka Lærke Petersen har hun en særdeles kompetent og erfaren herre med på gulvet.

Mads Vad har hele 15 ”Vild med dans”-sæsoner med i bagagen. Den første var i 2006.

Sæsonen i 2019 sprang han over for at hellige sig rollen som far til sønnen Xander.

2022 var også en sæson uden Mads Vad, men nu er han atter klar til at indtage ”Vild med dans”-gulvet.

Flotte placeringer

To sejre har han også med i rygsækken – nemlig i 2010 sammen med tv-vært Cecilie Hother.

Cecilie Hother og Mads Vad.
Cecilie Hother og Mads Vad.
Foto: Martin Høien

og i 2013 med bordtennisspiller Mie Skov.

Mie Skov og Mads Vad vinder Vild med dans.
Mie Skov og Mads Vad vinder Vild med dans.
Foto: Hanne Juul

I 2016 blev det til en andenplads sammen med skuespiller Mille Dinesen. Samme placering opnåede han i 2018 med skuespiller Molly Egelind.

I 2007 kaprede han en 3. plads med håndboldspiller Rikke Hørlykke som dansepartner.

Nu skal der knokles

Nu skal der knokles i træningslokalerne på Østerbro for at bliver klar til premieren 22. september – med målet om at nå helt frem til finalen i Forum Horsens den 24. november.

Med til at heppe på parret er Mads Vads kone Nana Strand Vad.

Nana Strand Vad og Mads Vad.
Nana Strand Vad og Mads Vad.
Foto: Mikael Rieck

Læs mere om: