29. jan. 2024
Af Christinna Braun

Forlod familievirksomheden: Sådan så Jesper og Alexa Bruun Rasmussens afskedsreception ud

Jesper og Alexa Bruun Rasmussen.
Jesper og Alexa Bruun Rasmussen.
Foto: Hanne Juul
I marts 2023 forlod Jesper og Alexa Bruun Rasmussen deres familievirksomhed, Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

Venner og familie samlede sig om Jesper og Alexa Bruun Rasmussen, da de i marts sidste år svingede auktionshammeren for sidste gang i familievirksomheden Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

Far og datter valgte at forlade Bruun Rasmussen Kunstauktioner et år efter, de havde solgt virksomheden til det internationale firma Bonhams.

”Siden 1948 har Bruun Rasmussen Kunstauktioner i tre generationer været repræsenteret af familien, hvor de har svunget auktionshammeren over kunst, antikviteter, design, smykker, armbåndsure og samlerobjekter i hjertet af København. Det var oprindeligt Arne Bruun Rasmussen, der grundlagde auktionshuset i Bredgade 33, sidenhen overtog Jesper Bruun Rasmussen, og i marts 2022 solgte familien virksomheden til det internationale firma Bonhams.

Efter overdragelsen vælger Jesper og Alexa Bruun Rasmussen nu også at forlade auktionshuset og svinger for sidste gang hammeren ved auktionen i Bredgade i marts 2023.

Det har været afgørende for familien, at virksomhedens ansatte er landet godt i den nye dagligdag med topledelse og kolleger rundt i verden med den gamle BR-ånd intakt. Nu mere end et år efter salget og i forbindelse med virksomhedens eksekvering af en ny global strategi, samt flytningen til Lyngby, føler de, tidspunktet er kommet”, lød det i pressemeddelelsen i marts 2023.

Familie og venner deltog i den festlige afskedsreception, der blev holdt for Jesper og Alexa Bruun Rasmussen.

Se eller gense billederne fra dagen i gallerierne herunder.

Gæster til afskedsreception for Jesper og Alexa Bruun Rasmussen

Familien støttede Alexa og Jesper Bruun Rasmussen til den sidste auktion

Se også Alexa Bruun Rasmussens rørende tale til far, Jesper, i videoen herunder.

Læs mere om: