28. nov. 2023
Af Christinna Braun

80’ernes kæmpestjerne er klar: Store musiknavne til fest hos prinsesse Alexandra og grev Michael

Prinsesse Alexandra og grev Michael.
Prinsesse Alexandra og grev Michael.
Foto: Gregers Overvad.
Igen i år gæster kæmpe musiknavne festivalen Heartland, som afholdes ved grev Michael og prinsesse Alexandras slot, Egeskov.

Julemåneden står for døren, og kulden banker nu på.

Men på Egeskov Slot, hvor prinsesse Alexandra og grev Michael bor, er de ved at planlægge sommerens store begivenheder.

Fra den 13.-15. juni 2024 finder Heartland Festival sted ved Egeskov Slot, og tirsdag har de udsendt en pressemeddelelse med de første 12 musiknavne.

Én af de store stjerner, der gæster festivalen i det midtfynske, er 80’er-superstjernen Rick Astley.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-11-28/22169813339228-4000x6000ma.jpg
Rick Astley.
Foto: Charles Rex Arbogast/AP/Ritzau Scanpix

Den 57-årige Rick Astley har allerede et helt særligt forhold til Danmark, da han har giftet sig med den danske filmproducer Lene Bausager, som han har datteren Emilie med.

De andre 11 navne, der er offentliggjort tirsdag, er:

The The, Medina, Keane, L’Imperatrice, Blæst, Kasabian, Coco O., Den Sorte Skole, Eee gee, August Høyen og Kellermensch.

Der er ifølge pressemeddelelsen flere navne på vej.

Heartland Festival løber af stablen fra 13.-15. juni 2024.

Læs mere om: