1. jan. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Alarm på Amalienborg: Dronning Margrethes private nytårsfest med vennerne blev forstyrret

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Mikael Rieck
Der var gang i gaderne omkring Amalienborg nytårsaften. Måske var det derfor, at alarmen ved dronningen palæ pludselig blev aktiveret.

Det blev på alle måder en ekstraordinær nytårsaften på Amalienborg, hvor dronning Margrethe i sin nytårstale fortalte hele Danmark, at hun abdicerer og overlader tronen til kronprins Frederik.

Efter nytårstalen var leveret, sørgede dronningen traditionen tro for at ønske alle fotografer i Christian IX’s Palæ et ”godt nytår”.

Og derefter gjorde majestæten sig klar til at modtage gæster til privat nytårshygge i palæet.

Lidt senere ankom vennerne Bente Scavenius og Joen Bille, Dorte Foss samt Birgitta Hillingsø.

Dronningens gæster
Dronningens gæster
Foto: Mikael Rieck

Alarm gik i gang, mens Margrethe og gæster var sammen

Midt i den private nytårshygge på Amalienborg gik alarmen i gang ved Christian IX’s Palæ, som er dronningens.

Christian IX's Palæ
Christian IX's Palæ
Foto: Mikael Rieck

Hvorfor alarmen blev aktiveret, vides ikke, men der var fuld knald på i gaderne omkring Amalienborg, så mon ikke, at årsagen skal findes i det ekstraordinært voldsomme støj- og aktivitetsniveau i indre København nytårsaften.

Livgarden i aktion ved palæet
Livgarden i aktion ved palæet
Foto: Mikael Rieck

Unge livgardere kom løbende for at inspicere området foran og bag palæet, og efter et lille kvarter blev alarmen afblæst.

Læs mere om: