29. mar. 2017
Af Trine Larsen

Belgisk statsbesøg: Løbetur forsinkede returmiddagen

Kronprinsesse Mary, kronprins Frederik, kong Philippe, dronning Mathilde
Dronning Mathilde og kong Philippe stod klar til at byde kronprinsesse Mary og kronprins Frederik velkommen til Den sorte Diamant.
Foto: Hanne Juul / BILLED-BLADET
Den Sorte Diamant i København dannede onsdag aften rammen om det belgiske kongepars returmiddag for den kongelige familie med dronning Margrethe i spidsen.

Kong Philippe og dronning Mathilde er værter og siger dermed tak for et par forrygende dage på officielt besøg i Danmark.

Et besøg, der har været præget af gensidig hjertevarme og mange smil.

Philippe og Frederik nåede en rask løbetur

Den samme hjertelighed blev den kongelige familie modtaget med ved ankomsten til gallamiddagen - der begyndte 25 minutter forsinket i forhold til tidsplanen. Måske fordi kong Philippe og kronprins Frederik kun et par timer før middagen tog sig en frisk løbetur sammen på Kastellet, som det kan ses af billedet herunder fra det belgiske kongehus' Twitter-profil.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Kronprins Frederik, kong Philippe

Kong Philippe og dronning Mathilde, der var i en smuk, rød kjole, ankom som de første kongelige til Den Sorte Diamant.

Marys kjole tog næsten pusten fra folk

Derefter ankom prinsesse Elisabeth, og som perler på gæste-snoren kom prins Joachim med sin smukke prinsesse Marie under armen. Hun var iført en flot, sort aftenkjole og så bedårende ud.

LÆS MERE: Derfor inviterer det belgiske kongepar til returmiddag

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary ankom lige inden dronning Margrethe. Kronprinsessen tog næsten pusten fra folk, da hun ankom iført en ny petroleumsblå kjole med flotte detaljer omkring halsen i et stof, der smøg sig om hendes flotte figur.

Læs mere om: