8. feb. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Bevægende øjeblik: Her sender dronning Margrethe sin elskede prins Henrik det sødeste blik

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
Det var en stor dag, da dronning Margrethe kom på besøg på Prins Henriks Skole på Frederiksberg i en vigtig anledning. Dronning Margrethe stod for dagens højdepunkt med en helt særlig afsløring.

Der var fest og farver i skolegården, da flere hundrede elever tog imod dronning Margrete til en helt speciel begivenhed.

Dronning Margrethe var på sin første officielle opgave siden tronskiftet, da hun indviede Prins Henriks Skoles nye smukke bygninger.

Dronning Margrethe så ud til at nyde modtagelsen på Prins Henriks skole, som ligger på Frederiksberg.

I overværelse af blandt andre Frederiksbergs borgmester Michael Vindfeldt og Frankrigs ambassadør i Danmark Christophe Parisot samt undervisningsminister Mattias Tesfaye afslørede dronning Margrethe herefter en buste af sin mand prins Henrik, der gik bort i 2018.

Dronning Margrethe sendte blik fyldt med kærlighed

Prins Henrik indvilgede i 1989 i, at skolen kunne bære hans navn, og derfor har han naturligvis en helt særlig plads i skolens lærere og elevers hjerter.

Det var et stort og meget følelsesladet øjeblik, da dronning Margrethe afslørede den nye buste.

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul

Smilende sendte dronningen prins Henrik-busten det sødeste blik fyldt med kærlighed - se videoen af dronning Margrethe, der afslører busten lige her.

Det var indvielseshøjtidelighedens absolutte højdepunkt - både for alle i auditoriesalen og for dronning Margrethe selv.

Læs mere om: