27. apr. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Blev dybt rørt til stor fejring: Ordene fik prinsesse Benedikte til at smile

Prinsesse Benedikte
Prinsesse Benedikte
Foto: Hanne Juul
Da der var stor fødselsdagsbegivenhed på Koldinghus, blev prinsesse Bendikte dybt rørt af både musikalsk overraskelse og fine taler.

Det var en stor glæde for prinsesse Benedikte at være med til åbningen af udstillingen ”Prinsessekjoler” på Koldinghus.

Udstillingen er kommet til Koldinghus i anledning af prinsessens 80-års fødselsdag på mandag den 29. april.

Til begivenheden på Koldinghus fik prinsesse Benedikte en musikalsk overraskelse, da Sankt Annæ Pigekor sang fødselsdagssang for hende.

De smukke stemmer og den musikalske fejring ramte Benedikte lige i hjertet, og prinsessen måtte kæmpe for at holde tårerne tilbage, mens hun kiggede på de mange korsangere.

Fine ord til prinsesse Benedikte

Museumsdirektør Thomas C. Thulstrup fra ”Kongernes Samling” tog også ordet.

– Deres kjoler og dragter understreger på mange måder Deres rolle, personlighed og særlige opgave. I fire årtier var det Jørgen Bender, som syede Deres kjoler. Men kjolerne blev til i et tæt samarbejde med Dem. Og det er netop dette samarbejde mellem prinsessen og modeskaberen Jørgen Bender, som vi har fokus på i udstillingen. Jørgen Bender var nemlig kongehusets mest betydningsfulde modeskaber, der gennem skiftende modetendenser designede og syede blandt andet for prinsessen, men også for prinsessens mor, søstre og dronning Ingrid. Haute couturens klassiske dyder præger Jørgen Benders arbejde, som er kendetegnet ved både fantasirigdom og traditionsbevidsthed, og hans kreationer er blevet til i tæt dialog med de kongelige kunder, sagde Thulstrup blandt andet og fik flere gange en ydmyg prinsesse Benedikte til at smile.

Prinsesse Benedikte og Thomas Thulstrup
Prinsesse Benedikte og Thomas Thulstrup
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: