6. aug. 2013
Af Jan Bergman

Dansk musical om Dronning Ingrid

Musical om dronning Ingrid
Dronning Ingrid og kong Frederik IX.
Foto: AOP & Presse
Ny musical fortæller historien om dronning Ingrids liv og hendes bidrag til udviklingen af det danske monarki.

Onsdag 7. august er der urpremiere på musicalen om dronning Ingrids liv ved Ruds Vedby Borgspil, som er et friluftteater i parken ved Vedbygaard.

På scenen medvirker over 40 amatørskuespillere/sangere som siden april har modtaget instruktion og sangundervisning af professionelle instruktører.

- Nogen vil sige at det var på høje tid, andre vil finde det en smule kontroversielt og vovet, lyder det i en pressemeddelelse fra folkene bag musicalen.

Musicalen ”Dronning Ingrid! er historien om dronning Ingrids liv og hendes bidrag til udviklingen af det danske monarki. Igennem en underholdende, hjertevarm og gennemmusikalsk forestilling skildres Ingrids liv og utrættelig kamp for at forny kongehusets indadtil som udadtil, står der i pressemeddelelsen.

Handling fra 1947 - 1953

Året er 1947. Den gamle kong Christian X. er død. Hans patriarkalske, spartanske og nærmest militanteste ledelsesstil hænger stadig tungt i stuerne på Amalienborg. Hans søn Frederik IX har uden lyst overtaget tronen. Det enorme pres, har fået ham til at søge trøst i flasken. Enkedronning Alexandrine har svært ved at afgive sin rolle som førstedame og Arveprins Knud kæmper med et dårligt image i befolkningen, Monarkiet er i krise, men Ingrid har 3 smukke døtre, en jernvilje og en plan, der skal kaste lys over det gamle kongehus.

Forestillingen følger en kongefamilies liv fra 1947 til 1953, hvor Danmark fik sin nye tronfølgerlov. På festlig vis bliver publikum budt ind bag murene på Amalienborg, hvor statsministre, hofreportere og det faste personale har sin vante gang.

Instruktør: Louise Schouw Tekst & musik: Chris Skytte.
Musicalen om ”Dronning Ingrid” får urpremiere onsdag den 7. august kl. 19.30

Musicallen spiller:

  • Onsdag d. 7. august kl. 19.30
  • Torsdag d. 8. august kl. 19.30
  • Fredag d. 9. august kl. 19.30
  • Lørdag d. 10. august kl. 19.30
  • Onsdag d. 14. august kl. 19.30
  • Torsdag d. 15. august kl. 19.30
  • Fredag d. 16. august kl. 19.30
  • Lørdag d. 17. august kl. 19.30

Klik her og læs mere om forestillingen på teatrets egen hjemmeside

Læs mere om: