21. mar. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Der bliver skruet op for musikken: Mon ikke Tivoli trækker i kronprins Christian og prinsesse Isabella

Kronprins Christian, dronning Mary og prinsesse Isabella
Kronprins Christian, dronning Mary og prinsesse Isabella
Foto: Martin Høien
Der er noget for enhver smag i Tivoli, der netop har afsløret årets Fredagsrock lineup. For kongefamilien, der elsker musik og koncert, er programmet helt sikkert et rent hit. Et af kronprins Christian og prinsesse Isabellas favoritnavne skal på scenen.

Programmet for Tivolis Fredagsrock byder i år på træfsikre internationale navne med Diana Ross, Chris Isaak, Chaka Khan og Take That.

Det er også lykkedes at få en lang række store danske topartister på krogen – blandt andre Medina, Pil, Tina Dickow, Rasmus Seebach, Hans Phillip, Thor Farlov og Mads Langer.

Fredagsrock-sæsonen starter den 12. april kl. 22.00 med Coco O. og PRISMA, indtager Plænen, som er den første af i alt otte dobbeltkoncerter, Tivolis gæster kan opleve i løbet af sommeren.

Der er musik for enhver smag på programmet i Tivoli, og de fleste danskere har nok lyst til at slå vejen forbi Tivoli for at opleve en eller to af de mange koncerter.

Christian og Isabella er vilde med Farlov

For kongefamilien, der elsker musik og koncert, er programmet et rent hit.

Kronprins Christian og prinsesse Isabella er i den alder, hvor de lytter til kunstnere som Thor Farlov og Gobs, som skal på scenen, og mon ikke Rasmus Seebach og Medina også falder i deres musikalske smag.

Thor Farlov
Thor Farlov
Foto: Hanne Juul

Netop Thor Farlov er virkelig en af Christian og Isabellas favoritter, og kronprinsen har tidligere været til koncert med ham og var endda backstage.

Kong Frederik og dronning Mary er nok mere til de stor internationale navne som Take That, Chris Isaak og måske endda Chaka Khan og Diana Ross.

Læs mere om: