13. aug. 2023
Af Marianne Singer. VIDEO: Lars H. Laursen

Der var en god forklaring: Derfor tog grev Ingolf sig lige en "lille puster"

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Grev Ingolf og grevinde Sussie
Grev Ingolf og grevinde Sussie af Rosenborg var populære gæster i Christiansfeld søndag sammen med kronprinsparret. Undervejs tog grev Ingolf sig en lille puster, og det var der en god forklaring på.

Sammen med kronprins Frederik og kronprinsesse Mary deltog grev Ingolf og grevinde Sussie søndag i et bybesøg i Christiansfeld i Sønderjylland i forbindelse med byens og brødremenighedens 250-års jubilæum.

Alle fire var populære blandt byens indbyggere, der spændt fulgte med i de fire fornemme gæsters program i byen.

Se den dejlige video med et veloplagt grevepar på tur rundt i Christiansfeld øverst i artiklen

Fik hvilet benene

Undervejs sprang greveparret et enkelt programpunkt over, da turen gik til Brødremenighedens gravplads Gudsageren, hvor grev Ingolf lige kunne hvile benene lidt.

- Vi er jo kommet her i byen igennem de sidste 25 år til forskellige arrangementer, militære, historiske og til festligheder. Så vi kender historien her. Så greven tager sig en lille puster, forklarede grevinde Sussie, der ligesom grev Ingolf nød at være tilbage i byen.

- Det er festligt og fornøjeligt og historisk, understregede greven smilende.

Efter både en festgudstjeneste i Brødremenighedens Kirke, en rundvisning i Søstrehuset med Museum Kolding Christiansfeld jubilæumsudstilling og en tur rundt i byen, sluttede besøget med en dejlig frokost i Brødremenighedens Hotel.

Læs mere om: