23. apr. 2017
Af Ulrik Ulriksen

Derfor begyndte kronprinsesse Mary på helt særligt projekt

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul
For kronprinsesse Mary var det en øjenåbner at høre en kvinde fra Afrika fortælle sin personlige historie.

Kronprinsesse Mary har for nylig været på en både krævende og givende arbejdsrejse til Bangladesh, hvor der var fokus på kvinders rettigheder og forhold generelt.

Netop dette emne har optaget kronprinsessen i de seneste år, og det var en helt særlig historie, som for alvor fik åbnet Marys øjne for problemet med kvinders forhold globalt.

En fod i graven

I løbet af arbejdsturen til Bangladesh fortalte kronprinsessen, hvordan hun fik vækket interessen for arbejdet for a styrke kvinders rettigheder.

- Jeg blev chokeret over den situation, mange kvinder er i, da jeg for nogle år siden høret en fødselslæge fra Tchad sige, at når en kvinde bliver gravid i Tchad, så har hun en fod i graven. Hvordan kunne det være muligt? Det tænkte jeg, og så fandt jeg ud af, at det problem bare var toppen af isbjerget, sagde kronprnsessen i interviewet, som fandt sted i Bangladeshs hovedstad Dhaka.

Den personlige fortælling åbnede kronprinsesse Marys øjne for, at der måtte endnu mere fokus på det globale problem. Og hun besluttede sig for at ville være med til at gøre en forskel på området.

Vi har alle et ansvar

- Det var en øjenåbner, for jeg er jo vokset op med ligestilling og med selv at være ligestillet. Jeg har ikke sat spørgsmålstegn ved dette emne før. Jeg har ikke selv oplevet at blive sat til side på grund af mit køn eller ikke at få adgang til noget på grund af mit køn. Men da det gik op for mig, at fundamentale menneskerettigheder, kvinders og pigers rettigheder bliver tilsidesat, og at det har enorme konsekvenser, så blev det klart for mig, at vi alle har et ansvar for at kæmpe for ligestilling, lød det fra kronprinsessen inden afrejsen fra Bangladesh og hjem til Danmark.

SE BILLEDERNE: Kronprinsesse Mary og prinsesse Isabella

Læs mere om: