22. dec. 2013
Af af Ken Richter

Dronning Margrethe er juleklar i Aarhus

Dronning Margrethe på vej ind til søndagens højmesse i Aarhus Domkirke.
Dronning Margrethe på vej ind til søndagens højmesse i Aarhus Domkirke.
Foto: Niels Henrik Dam
Regentparret har taget hul på deres juleferie og har siden lørdag haft residensforlæggelse til Marselisborg Slot.

Traditionen tro deltog dronning Margrethe i søndagens højmesse i Aarhus Domkirke sammen med sin hofdame.

Dermed har majestæten taget hul på sin juleferie, hvor hun og prinsgemalen får hele den nærmeste familie på besøg.

Regentparret kom til Marselisborg Slot lørdag og tog fat på forberedelserne til det store rykind, der begynder lillejuleaften, hvor børn og børnebørn dukker op i løbet af dagen.

Inden hele familien går til bords juleaften, deltager de i julegudstjenesten i domkirken, hvor biskop Kjeld Holm prædiker.

Læs mere om: