15. sep. 2017
Af Ulrik Ulriksen

Dronning Margrethe fik en helt særlig oplevelse i Peter von Scholtens balsal

Dronning Margrethe.
Dronning Margrethe.
Foto: Hanne Juul / BILLED-BLADET
Det er ikke hver dag, man kan træde ind i en balsal, som den så ud i kolonitidens Dansk Vestindien. Dronning Margrethe var æresgæst til åbningen af en særudstilling på Christiansborg Slot.

Dronning Margrethe var begejstret, da hun deltog i åbningen af en helt særlig udstilling på Christiansborg Slot.

Udstillingen ”Bag guvernørens spejle” imponerede dronningen, der smilende ankom til slottet, hvor Nationalmuseets direktør Rane Willerslev blandt andre holdt tale som indledning på arrangementet.

Fantastisk balsal

Det var den tidligere guvernør i Dansk Vestindien, Peter von Scholten, som var i centrum ved åbningshøjtideligheden, der med stil præsenterede hans imponerende samling af møbler fra guvernørboligen.

Disse møbler i fantastiske rammer kan opleves helt frem til 17.december. Peter von Scholtens balsal i Dansk Vestindien er genskabt i de kongelige sale sammen med mange af hans møbler, og netop balsalen var et højdepunkt på udstillingen.

Også i dronning Margrethes øjne.

Dronning Margrethe kender møblerne

Oplevelsen af Peter von Scholtens guvernørbolig, som den så ud i 1833, gjorde fra start til slut et stort indtryk på dronning Margrethe.

Under rundvisningen var det interessant at iagttage dronningen og høre hende fortælle om flere af møblerne, som hun kender særdeles godt. Således er møblerne venligt udlånt af Majestæten til den særlige udstilling.

Læs mere om: