23. nov. 2023
Af Christinna Braun

Dronning Margrethe med jublende latter og begge arme i vejret: Det lykkedes!

Dronning Margrethe.
Dronning Margrethe.
Foto: Hanne Juul
Dronning Margrethe kunne med jublende latter og begge arme i vejret sige ”Det lykkedes!”.

For 11. gang er dronning Margrethe dykket ned i en af de mange flotte og spændende balletforestillinger i Tivoli, hvor hun står for scenografi og kostumer.

I år er det ”Snedronningen”, der opføres i Tivolis Koncertsal fra 30. november til 23. december.

En af de sjove opgaver, dronning Margrethe har beskæftiget sig med i ”Snedronningen”, er at skabe kostumet til de dansende krager i forestillingen.

Her måtte majestæten tænke kreativt og skabe et kostume, der både var flot, men som også var til at holde ud af bære.

Tivoli har delt en skøn videoreportage med dronning Margrethe og de fem dansende krager til prøve på ”Snedronningen”.

- Det var som altid vældig sjovt at se det igen. Og den scene med kragerne er jo en af de sjove scener i balletten. Hvis man skal udklæde nogen som et dyr, og de samtidig skal kunne trække vejret og eventuelt sige noget, så tænkte jeg, at det kunne man jo lave som en hat. Så er der jo krager, synes jeg. Og jeg morer mig hver gang, at det faktisk fungerer så godt, siger dronning Margrethe i videoen.

Majestæten kunne heller ikke skjule sin begejstring, da hun i videoen talte om den fælles holdindsats, der er at finde i balletten – både foran og bagved.

- Det er en stor taknemlighed for hele det store hold, som har gjort en kæmpe indsats for at balletten lykkes. Og de mange, mange bagved, som har gjort lige så meget. Plus at ”Det lykkedes! Vi kunne igen!”.

Se den skønne video, hvor dronning Margrethe med en jublende latter og begge arme i vejret kunne sige "Det lykkedes" herunder.

Læs mere om: