12. mar. 2014
Af af Henrik Salling

VIDEO: Dronning Margrethe uddelte ur til ung garder

Dronningens ur blev uddelt til garderen Ragnar Ingemann Buus.

Tre gange om året uddeler Hendes Majestæt Dronningen sit ur til en garder, som har gjort sig særlig bemærket hos sine med-gardister, og som har gjort en ekstra indsats for at være en god kammerat.

Onsdag tilfaldt den store ære garderen Ragnar Ingemann Buus, som ved den traditionsrige begivenhed modtog et eksklusivt Georg Jensen-ur.

Det er de andre gardere, som indstiller, hvem de hver især synes skal have Dronningens ur, og det er en de største udmærkelser, man kan modtage under sin tjeneste.

I motivationen for at det netop skulle være Garder Buus, som skulle modtage Dronningens ur, stod der blandt andet:

”Garder Buus har en meget professionel tilgang til tjenesten. Han yder altid sit bedste for at løse opgaven så perfekt som muligt, og altid med en positiv indstilling.”

Efter udnævnelsen deltog Dronningen i garder-kaffe, inden turen igen gik tilbage til Amalienborg.

Se videoen ovenfor og hør Garder Buus fortælle om den overraskende dag.

Læs mere om: