10. mar. 2024
Af Marianne Singer

Dronning Mary og prinsesse Benedikte i godt selskab med kendt dansk milliardær

Dronning Mary og prinsesse Benedikte i Herning.
Lego-milliardæren Kjeld Kirk Kristiansen tog sig godt af både dronning Mary og prinsesse Benedikte under årets Hingstekåring og ridestævne i Herning.

Stemningen var helt i top hos både dronning Mary og prinsesse Benedikte, da de med stor interesse fulgte toppen af ridesporten udfolde sig ved årets Dansk Varmblods Hingstekåring og ridestævne i Jyske Bank Boxen i Herning.

Ved deres side havde de undervejs både fagfolk og gode bekendte og venner.

Fulgtes rundt

Med i det kongelige selskab var både fredag og lørdag ligeledes en fremtrædende repræsentant fra Danmarks rigeste familie, Kjeld Kirk Kristiansen, der er 3. generation i LEGO-dynastiet.

Kjeld Kirk Kristiansen, der er lige så hesteinteresseret som dronningen og prinsesse Benedikte, sad ved prinsesse Benediktes side fredag eftermiddag under det store 5 stjernede Grand Prix, mens han lørdag formiddag fulgtes med dronning Mary til Helgstrand dressages 3 stjernede Grand Prix Special i Arena M og bagefter rundt på messen.

En solid førsteplads

Ifølge Økonomisk Ugebrevs liste over Danmarks 100 rigeste i 2023 indtog familien Kirk Kristiansen en solid førsteplads med en formue på 318 milliarder kroner.

Sidste år i august skrev Finans ligeledes, at Kjeld Kirk Kristiansen, der er barnebarn til Lego-stifter Ole Kirk Kristiansen, ifølge det amerikanske medie Bloomberg, havde indtaget pladsen som Danmark rigeste person og den 330. rigeste i verden, med en formue 48 millarder danske kroner.

Kender hinanden godt

Dronning Mary kender Kjeld Kirk Kristiansen godt gennem deres samarbejde i Mary Fonden, hvor han, som bestyrelsesformand for Ole Kirk’s Fonder, en del af det præsidium, der rådgiver og følger fonden.

Kjeld Kirk Kristiansen har ligesom dronningen og prinsesse Benedikte en kæmpe interesse for heste og har stutteriet Blue Hors, der er et af Europas førende hestesportscentre.

Hans yngste datter, Agnete Kirk Thinggaard, er tidligere OL-rytter og nær bekendt til kongeparret.

Læs mere om: