23. mar. 2024
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Dronning Mary så smart ud i lyserød silkeskjorte og blød uldfrakke

Dronning Mary
Dronning Mary
Foto: Hanne Juul
Den danske dronning var iført et lækkert look under sit besøg på Dronning Marys Center.

Det har været en travl uge for dronning Mary, hvor hun bl.a. har været vært ved Statsrådsmiddagen på Amalienborg, åbnet udstillingen om kong Frederik sammen med ham og deltaget i flere besøg i Københavnsområdet.

Onsdag besøgte dronning Mary således Dronning Marys Center, der netop på denne dag havde ændret sit navn fra Crown Princess Mary Center.

Centret åbnede i februar 2022 i anledning af dronning Marys 50-års fødselsdag og er et tværfagligt videnscenter, som finder nye løsninger på aktuelle samfundsudfordringer gennem partnerskaber mellem forskere og praktikere.

Under sit besøg så dronning Mary som altid smart ud i et outfit bestående af dele, som vi også tidligere har set dronningen i.

Ifølge modebloggen UFO No More er den lyserøde silkeskjorte af mærket Fold, de vidde, grå bukser er fra Céline, og den bløde uldfrakke er fra Massimo Dutti.

Dronning Mary fuldendte sit look med lækre accessoires – nemlig en grå taske fra Mulberry, dråbeformede, lyserøde øreringe fra Dulong og sine smarte Gucci-briller.

Se en video fra dronningens besøg, som kongehuset har delt på Instagram, herunder:

Læs mere om: