Ekspert om regeringens millionindsprøjtning: Kongehuset får meget længere snor

Efter nogle år med underskud lægger regeringen nu op til, at kongehuset skal have en millionindsprøjtning.

Det fremgår af lovforslaget til den nye civilliste, hvor regeringen vil give et ekstraordinært tilskud på 29 mio. i 2024, samtidig med at de vil øge den samlede statsydelsen. Samtidig vil de fritage kongehuset for at finansiere den indvendige vedligeholdelse af slottene.

Seneste regnskab fra kongehuset viste et underskud på omkring 1 mio., og året før et underskud på 8,4 mio.

Især sidste års regnskab undrer professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh.

– Selv om vores kongehuset tilsyneladende har haft svært ved at få deres økonomi til at hænge sammen, er det jo næsten lykkedes. Og når man næsten kan få det til at hænge sammen, hvorfor kan man så ikke få det til at hænge sammen helt?

I årene med underskud har kongehuset tæret på egenkapitalen, og det kan de ikke gøre i en uendelighed. Og det er her regeringens ønskede millionboost kommer ind i billedet.

– Millionindsprøjtningen tyder på, at regeringen ser, at det kan blive en udfordring i længden – især med tanke på de ekstra udgifter, som tronskiftet har givet. Tilskuddet giver en stabilitet, og hvis vi har et fornuftigt kongehus, så ryger den ekstra optankning på bankkontoen og bliver der som en del af egenkapitalen.

Men ifølge Per Nikolaj Bukh er det samtidig et tegn på, at kongehuset får længere snor.

– Der er ingen tvivl om, at kongehuset får meget længere snor. For hvis man ville, kunne man overholde budgettet. Så stort et underskud er det heller ikke.

– Hvis det var en kommune, vil de blive bedt om at overholde regnskabet – hvorfor så ikke kongehuset?¨

Regeringen vil bruge størstedelen af det ekstraordinære tilskud på at styrke kongehusets soliditetsgrad, der er faldet over de seneste ti år. På den måde vil man styrke kongehusets egenkapital og ruste deres opsparing til fremtiden – især med tanke på de ekstra udgifter, som tronskiftet har medført.

Hvis man kigger i det store hele – og på statskassen generelt, er den ekstra statsydelse ikke et stort beløb. Men det er ikke ubetydeligt, mener han.

Der er stor signalværdi i at fremtidssikre kongehuset. Og det er samtidig en tillidserklæring til kongehuset.

– Der er stor tillid til, at kongen og dronningen kan betale. Det er en form for uskreven Grundlovskontrakt, at kongehuset holder sig inden for skiven, og at staten så vil dække det, der er behov for, inden for rimelighedens grænser. Det vigtigste er, at kongehuset har forståelse for virkeligheden og det omkringliggende samfund, siger han.

Per Nikolaj Bukh tilføjer, at der også er visse plusser, som ikke fremgår i kongehusets regnskaber.

– Det er værd at have for øje, at kongehuset har en spillover-effekt. Det er ikke noget, man kan læse i deres regnskaber, men som det omkringliggende samfund har godt af. Det kan være erhvervsfremmende effekter og turisme.

– Og her ville nogle politikere sige, at når kongehuset skaber den værdi, så skal vi også betale for det, mens andre mener, det er for dyrt, og derfor vil afskaffe kongehuset. Men hvis vi synes, kongehuset er pengene værd, så er det jo ligegyldigt, om de har 1 eller 10 mio. i underskud, uddyber Per Nikolaj Bukh, professor ved Aalborg Universitet.

Lovforslaget til civillisten er endnu ikke vedtaget. Forslaget skal behandles første gang fredag 19. april.