20. feb. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Ekstremt bemærkelsesværdigt: Dronning Mary og John Donaldson er ultrapopulære

Dronning Mary og John Donaldson
Dronning Mary og John Donaldson
Foto: Thomas S. Laursen
Der er ingen tvivl om, at danskerne er glade for dronning Mary og hendes far John Donaldson. Det kan man tydeligt se på de sociale medier.

Dronning Mary står foran en spændende tid, hvor hun for første gang i rollen som dronning skal i aktion på officiel opgave.

Mary er utroligt populær, og det var især til at se, da hun for nylig fyldte 52 år og i den sammenhæng lagde et billede af sig selv sammen med sin 82-årige far, John Donaldson, op på kongehusets Instagramprofil.

Danske og internationale fans har virkelig taget Marys 52 års-opslag til sig, og det er siden den 5. februar væltet ind med likes og kommentarer.

Mary og John Donaldsen er ultrapopulære

Dronningens fødselsdagsopslag er simpelthen et kæmpe hit, og det er kun de historiske Instagramopslag på tronskiftedagen, der har fået flere likes den seneste måneds tid.

Det er ekstremt bemærkelsesværdigt, at alle er så begejstrede for den særlige Instagramhilsen fra Mary og hendes far, men det er heller ikke meget, man har set af den populære John Donaldson i lang tid.

Mary blev fotograferet sammen med sin far, da hun i december var en tur i Australien.

Læs mere om: