4. mar. 2024
Af Jon Bloch Skipper / Redigeret af Malan Joensen

En læser har fået brev fra kong Frederik, og en særlig detalje i brevet vækker undren

Kong Frederik
Kong Frederik
Foto: Kaspar Wenstrup
I BILLED-BLADETs kongelige brevkasse kan du hver uge læse interessante spørgsmål og svar om alt inden for den royale verden.

Spørgsmål og svar har tidligere været bragt i BILLED-BLADET.

Kære kongelige brevkasse
Jeg har et spørgsmål angående vores konges navn. I BILLED-BLADET skriver I hver gang, at navnet er ”Frederik”. Vi har lige været så heldige at få en dejlig, hyggelig hilsen fra Kongehuset til vores diamantbryllup med underskrift af kongen. Der staver han sit navn "Fredrik". Hvad er rigtigt?
Med venlig hilsen
H. Nielsen

Kære H. Nielsen
Tillykke med diamantbrylluppet. Det er en flot milepæl. Kongen hedder Frederik og underskriver sig også med dette navn. Hans signatur er dog ikke udfærdiget med tydelige blokbogstaver, men med en flydende, nærmest kunstnerisk hånd, hvor de enkelte bogstaver, især "derik" i "Frederik", løber sammen. Det er nok derfor, du har læst navnet som "Fredrik". Hans underskrift har lignet sig selv i mange år. Det er imidlertid interessant at se, hvordan han nu har inkorporeret et ”R” for ”Rex” (konge) i sin signatur, som det ses på billedet fra kongehusets instagramprofil nedenfor.
Venlig hilsen
Jon Bloch Skipper

Har du et spørgsmål af royal karakter, du gerne vil have opklaret? Så kan du sende det ind til BILLED-BLADETs kongelige brevkasse, der er en fast del af Danmarks royale ugeblad.

Hver uge svarer historiker og royalekspert Jon Bloch Skipper på interessante spørgsmål om kongehuset, kongefamilier i ind- og udland samt mange andre spændende aspekter af den royale verden igennem historien.

Jon er forfatter til flere bøger om og med de kongelige, herunder "Tre søstre: samtaler mellem dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie" (2008).

Send dit spørgsmål på mail til jon@billed-bladet.dk eller på post til BILLED-BLADET, postbox 602, 0877 København C. Mærk kuverten "Kongelig brevkasse".

Læs mere om: