14. mar. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Et minde for livet: Se den flotte gave fra kong Frederik til seje Rasmus

kong Frederik og Rasmus Boy Bedsted
kong Frederik og Rasmus Boy Bedsted
Foto: Jesper Sunesen
Det blev en fantastisk oplevelse for Livgardens Rasmus Boy Bedsted at møde kong Frederik, der havde en unik gave til ham.

Kong Frederik har for allerførste gang som Danmarks konge deltaget i Urparade ved Den Kongelige Livgarde.

Frederik overrakte det prestigefyldte ”Kongens Ur" på Livgardens Kaserne midt i København til en garder, der af Vagtkompagniet er udvalgt som tjenesteperiodens bedste ved afslutningen af tjenestetiden.

Det blev den 20-årige garder Rasmus Boy Bedsted, som tog imod ”Kongens Ur” ved en flot ceremoni på Livgardens Kaserne midt i København.

Ramus viste alle gaven fra kong Frederik

For Rasmus var det kæmpestort at stå over for kong Frederik, som roste ham for en god indsats og ønskede ham held og lykke fremover, og efter ceremonien viste den stolte garder sit nye, flotte ur fra alle vinkler.

Kongens Ur
Kongens Ur
Foto: Jesper Sunesen

På Georg Jensen-uret, der er designet af Henning Koppel, kan man på bagsiden se inskriptionen ”Kongens Ur Marts 2024 “.

For Rasmus var det naturligvis vigtigst at vise uret til sin familie først.

Kongens Ur
Kongens Ur
Foto: Jesper Sunesen

Rasmus kunne glæde sig over, at hans forældre Lisbeth og Peter samt lillebror Albert på 18 år var taget til København fra Fyn for at fejre ham på den store dag.

Garder Rasmus med forældrene Lisbeth og Peter og lillebror Albert
Garder Rasmus med forældrene Lisbeth og Peter og lillebror Albert
Foto: Jesper Sunesen

Læs mere om: