28. feb. 2024
Af Josephine Sjelhøj

Flere kongelige var samlet for at minde kong Konstantin: Derfor var kong Frederik ikke med

Kong Frederik.
Kong Frederik.
Foto: Hanne Juul
Kong Frederik deltog ikke i mindehøjtideligheden for kong Konstantin tirsdag.

Tirsdag blev kong Konstantin mindet ved en smuk gudstjeneste i St. George’s Chapel på Windsor Castle, og i den forbindelse var en lang række kongelige fra hele Europa samlet.

Det var Storbritanniens dronning Camilla, som var vært for mindehøjtideligheden, hvor dronning Anne-Marie og resten af kong Konstantins nærmeste familie deltog.

Prinsesse Benedikte repræsenterede det danske kongehus, og var dermed ved sin lillesøsters side, da kong Konstantin blev mindet.

Til mindehøjtideligheden havde prinsesse Benedikte selskab af to af sine børn og svigerbørn – nemlig prins Gustav og prinsesse Carina samt prinsesse Alexandra og grev Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille.

Kong Frederik og dronning Mary var ikke blandt gæsterne, men det kan der være en særlig årsag til.

Ifølge den kongelige kalender blev der afholdt statsråd på Christiansborg Slot klokken 9.30 tirsdag, og det kan muligvis være årsagen til, at kong Frederik ikke var med.

Han var ikke den eneste, som ikke kunne være til stede tirsdag formiddag.

Også dronning Margrethe var fraværende, men det var dog af en helt anden årsag. Hun er nemlig rejst til udlandet.

Kongehuset bekræftede tirsdag over for BILLED-BLADET, at Margrethe er på privat ophold.

Læs mere om: