19. dec. 2023
Af Louise Rømer

Hun hjælper dronning Margrethe med noget af det mest private

Dronning Margrethe.
Dronning Margrethe.
Foto: Hanne Juul
Dronning Margrethe får kyndig hjælp af en betroet medarbejder, når en af de meget omfangsrige opgaver skal klares.

Alle kroge og hjørner bliver kigget efter, inden dronning Margrethe tager ophold på Marselisborg Slot i forbindelse med julen.

Sølvtøjet skal pudses, og alle overflader bliver støvet af i majestætens private rum.

Og det er ikke hvem som helst, der er blevet betroet den store opgave.

I kongehusets julekalender afsløres det, at det er oldfrueassistenten, der har ansvaret for, at alt står snorlige, før majestæten tager residens på Marselisborg Slot i Aarhus, hvor hun kort efter får besøg af børn og børnebørn.

– Oldfrueassistenten på Marselisborg Slot har travlt op til jul med at gøre slottet klar til Hendes Majestæt Dronningens juleophold, som begynder i morgen.

For i dagene op til Dronningens ankomst pudser oldfrueassistenten sølvtøj, klargør Havestuen og støver af i blandt andet Dronningens arbejdsværelse og i spisestuen. Slottet er derfor snart klar til Majestæten og resten af den kongelige familie, der blandt andet skal fejre juleaften på det aarhusianske slot.

Til daglig spænder oldfrueassistentens opgaver fra rengøring og planlægning af arbejdsopgaver til blomsterdekorationer, lyder det bag dagens låge.

Læs mere om: