6. feb. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Kæmpe interesse: Dronning Margrethe tiltrækker sig enorm opmærksomhed

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Lars H. Laursen
Der er enorm interesse for at se dronning Margrethe til stor begivenhed på Frederiksberg onsdag den 7. februar.

Den 14. januar abdicerede dronning Margrethe efter 52 år som Danmarks regent.

På trods af abdikationen har dronning Margrethe stadig officielle pligter, og den første officielle opgave efter tronskiftet er onsdag den 7. februar.

I den kongelige kalender står der således:

”H.M. Dronning Margrethe deltager i indvielse af den nye Prins Henriks Skole”.

Dronning Margrethes første officielle opgave bliver altså indvielsen af skolen på Frederiksberg den 7. februar klokken 11.00.

Alle vil se dronning Margrethe

Dronning Margrethe tilstedeværelse har fået danske medier til at melde sig mere talstærkt til end normalt til en royal opgave af denne karakter.

BILLED-BLADET er naturligvis også klar til at dække dronningens besøg til skolen på Frederiksberg, og vi sender på billedbladet.dk og Facebook live onsdag fra klokken 10.50 fra begivenheden.

Der er virkelig noget at glæde sig til – dronning Margrethe skal blandt andet afsløre en buste af prins Henrik, og det bliver en meget følelsesladet oplevelse.

Læs mere om: