16. mar. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Kendte powerkvinder i palæet: Dronning Mary får fint besøg hjemme på Amalienborg

Dronning Mary
Dronning Mary
Foto: Jesper Sunesen
Der er efterhånden ved at komme godt gang i de officielle opgaver og begivenheder for kongeparret. Meget snart skal dronning Mary og kong Frederik have gæster, og på gæstelisten er et par meget markante kvinder.

Dronning Mary og kong Frederik er ved at skrue op for tempoet med hensyn til officielle opgaver og begivenheder.

I mandags havde kongeparret for første gang i deres nye royale roller gæster til officiel middag i Frederik VIII’s Palæ.

Hæderstegnsmiddagen blev afviklet med stil, og maden blev nydt i palæets Taffelsal.

På mandag er der igen stor officiel middag hjemme hos kongeparret.

Her kan Mary og Frederik se frem til at være værter for Statsrådsmiddag.

Mary og Frederik byder velkommen

På gæstelisten på mandag er regeringen, statsrådssekretæren og enkelte medarbejdere fra Hoffet.

Mette Frederiksen
Mette Frederiksen
Foto: Lars H. Laursen

Dronning Mary og kong Frederik kan se frem til at byde powerkvinder som statsminister Mette Frederiksen, digitaliseringsminister Marie Bjerre, indenrigsminister Sophie Løhde og økonomiminister Stephanie Lohse velkommen.

Marie Bjerre
Marie Bjerre
Foto: Lars H. Laursen

Og naturligvis er der også et par velkendte herrer på gæstelisten – heriblandt udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Vi sender mandag aften live fra klokken 19.15, når gæsterne ankommer til Statrådsmiddag hjemme hos kongeparret i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.

Læs mere om: