10. jan. 2024
Af Malan Joensen

Kommer prins Joachim og prinsesse Marie med til tronskiftet? Nu er det afgjort!

Prinsesse Marie, prins Joachim, komtesse Athena og grev Henrik. 
Prinsesse Marie, prins Joachim, komtesse Athena og grev Henrik.
Arkivfoto: Kaspar Wenstrup
Mange har spekuleret på, om kronprins Frederik, kronprinsesse Mary og dronning Margrethe får selskab af prins Joachim og prinsesse Marie, når dronningen træder tilbage.

Et af de helt store spørgsmål forud for søndagens tronskifte er, hvilke medlemmer af den kongelige familie der kommer til at være til stede på den historiske dag.

Er det kun de allernærmeste i form af dagens absolutte hovedpersoner - den afgående dronning og det kommende kongepar samt den nyslåede kronprins Christian - eller er prins Joachim og prinsesse Marie også med?

Nu har kongehuset svaret på, om prins Joachim og prinsesse Marie sammen med grev Henrik og komtesse Athena tager turen over Atlanten fra Washington til kongens København til tronskiftedagen.

Planen er, at prins Joachim rejser til Danmark og er med til tronskiftet, mens prinsesse Marie og børnene bliver i Washington.

Hvilke programpunkter prins Joachim deltager i, og hvor længe han skal være i Danmark, vides endnu ikke.

Læs mere om: