8. aug. 2014
Af af Henrik Salling

Prinsesse Marie og Joachim skal bo i Klampenborg

Prinsesse Marie og prins Joachim har fået nyt hjem bolig
Prinsesse Marie og prins Joachim
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Prins Joachim har haft det store checkhæfte fremme for at finde en passende bolig til sig selv og prinsesse Marie samt parrets to fælles børn, Henrik og Athena.

Og parret har for kort tid siden kastet deres kærlighed på en luksusvilla i Klampenborg nord for København.

Kongehuset kan ikke bekræfte et huskøb på Emiliekildevej i Klampenborg. Dette kan først ske, når der foreligger et tinglyst skøde, oplyser Kirsten Baltzer-Kahr fra kongehusets kommunikationsafdeling.

Men ifølge boligsiden Boliga har prinseparret indgået en handel om huskøb til omkring 35 millioner kroner.

Villaen er opført i 1919 og ligger på en 2.500 kvadratmeter parklignende grund tæt på Øresund. Den indeholder 600 kvadratmeter bolig og har i de seneste år gennemgået en omfattende renovering.

Se også:
BILLEDER: Prinsesse Marie som kærlig bonusmor

Tilsyneladende var prins Joachim og prinsesse Marie hurtige til at kaste deres kærlighed på villaen i Klampenborg. Den var kun på markedet i en uges tid inden den igen blev taget af markedet, hvilket var i starten af juli måned.

Villaen indeholder i stueplan to stuer en suite med udgang til terrassen og swimmingpoolen, som parret nok først får lejlighed til at boltre sig i til næste sommer.

Få seneste nyheder med prinsesse Marie – klik her

Baggrunden for prinsen og prinsessen flytning skyldes prins Joachims afhændelse af Schackenborg Slot i Møgeltønder og et ønske om at komme tættere på sine to ældste sønner og pligterne i København. Men det har nok uden tvivl også spillet ind, at prins Henrik påbegynder skolen næste år.

Bag salget til prins Joachim og prinsesse Marie står ThylanderGruppen, hvis ejerkreds blandt andet tæller Michael Laudrup og Johan Wedell-Wedelslsborg. Sidstnævnte er en nær ven af kongefamilien.

Se boligen her!

Læs mere om: