9. dec. 2023
Af Marie Krakau

Kongehusets nye video afslører: Juleoverraskelse tog børnene med storm

Arkivfoto: Dronningen og kronprinsfamilien på balkonen på Amalienborg i anledning af prins Christians 18-års fødselsdag.
Arkivfoto: Dronningen og kronprinsfamilien på balkonen på Amalienborg i anledning af prins Christians 18-års fødselsdag.
Foto: Hanne Juul
Sikke en december-overraskelse der ventede...

Hver dag i julen åbner det danske kongehus en låge i deres julekalender på de sociale medier, og lørdag gemmer der sig en overraskelse, der har givet flere børn julelys i øjnene.

Flere af de kongelige heste var nemlig på julebesøg i Børnehuset Hundredemeterskoven på Amager for nogle dage siden. Og det er videoen fra dette besøg, som man kan se i dagens låge.

Det var hestene Avanti, Amazona, Rava og Compostella der kom forbi børnehuset. De er fire af de i alt 12 hvide kladruber-heste, som kongehuset bruger i forbindelse med officielle begivenheder heriblandt nytårskure, statsbesøg og ambassadørmodtagelser.

Sikke en december-overraskelse!

De fire heste bragte tydeligvis stor glæde hos børnene i Hundredemeterskoven, der stod klar foran børnehuset for at tage imod dem, da de ankom. Herefter fik børnene lov at klappe de smukke hvide heste.

Sikke en december-overraskelse det må have været at komme i vuggestue og børnehave og få at vide, at man skal møde de kongelige heste!

Avanti, Amazona, Rava og Compostella bor til daglig i De Kongelige Stalde på Christiansborg sammen med de otte yderligere kladruber-heste.

I morgen åbner kongehuset endnu engang en låge i kalenderen, og måske der gemmer sig en adventsoverraskelse? Det kan man i hvert fald håbe.

Læs mere om: