7. maj. 2024
Af Karina Didriksen

Kongeparret er i Sverige: Kronprins Christian har fået hovedrollen hjemme i Danmark

Kronprins Christian
Kronprins Christian
Foto: Hanne Juul
Mens kong Frederik og dronning Mary er på statsbesøg i Sverige, har kronprins Christian fået en vigtig rolle hjemme i Danmark.

Mandag rejste kong Frederik og dronning Mary til Sverige på deres allerførste statsbesøg.

Statsbesøget slutter tirsdag, og imens de er væk, har deres ældste søn, kronprins Christian, fået en vigtig rolle derhjemme.

18-årige kronprins Christian er nemlig regent, imens hans forældre er ude at rejse.

Det fremgår af den kongelige kalender på kongehusets hjemmeside.

Her står der, at kronprins Christian er regent i perioden den 6. til 7. maj.

I morgen er kong Frederik tilbage i Danmark, hvor han hurtigt skal i gang med arbejdet igen.

Onsdag kl. 11 skal kongen nemlig modtage Litauens parlamentsformand Viktorija Čmilytė-Nielsen på Amalienborg.

Læs mere om: