10. maj. 2016
Af Ken Richter

Kronprins Frederik åbner ny motorvej

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik
Foto: Lars H. Laursen
Kronprins Frederik klipper snoren ved Silkeborg, når den nye motorvej skal indvies.

Kronprins Frederik indvier 11. september den nye motorvej gennem Silkeborg.

Med åbningen er der motorvej hele vejen mellem Aarhus og Herning, og bilisterne sparer gennemsnitligt 12 minutter, når de ikke længere skal køre ad den gamle vej gennem Silkeborg, og de slipper for et utal af lysreguleringer.

- Vi er meget stolte og beærede over kronprinsens tilsagn om at åbne Silkeborgmotorvejen. Vi har bygget en fantastisk motorvej, der bliver til stor gavn for Silkeborg og for mobiliteten på tværs af Jylland og for hele landet, siger direktør Jens Holmboe fra Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

SE BILLEDERNE: Kronprins Frederik overrasker med besøg hos soldater i Irak

Koncerter før kronprins Frederik kommer

Åbningen af de 29 kilometer ny motorvej, som blandt andet består af en ny bro over Gudenåen, bliver markeret som Danmarks Største Vejfest.

I løbet af de tre dage fra 8. til 11. september er der blandt andet koncerter med DAD, Dizzy Mizz Lizzy, Christopher og Gnags, ligesom der er arrangeret gå og cykelløb på den nye motorvej.

Det hele slutter med den kongelige åbning om eftermiddagen søndag 11. september.

Får du BILLED-BLADETs nye nyhedsbrev? Klik her og meld dig til!

Læs mere om: