3. sep. 2016
Af Ulrik Ulriksen

Kronprins Frederik fik klapsalver til folkefest i København

Kronprins Frederik
Foto: Lars H. Laursen / BILLED-BLADET
Kronprins Frederik åbnede fredag det nye kultur- og bevægelseshus på Frederiksberg i København. Åbningshøjtideligheden udviklede sig til en sand folkefest med musik, god mad og en kongelig tale.

Kronprins Frederik sørgede for, at den officielle åbning af Frederiksbergs nye kultur- og bevægelseshus KU.BE for rigtig mange mennesker blev en herlig og mindeværdig begivenhed.

Kronprins Frederik er populær

Allerede fra det øjeblik kronprinsen gjorde sin entré på den røde løber var det tydeligt, at han var meget opsat på at være med til a gøre eftermiddagen på Frederiksberg til en god oplevelse for sig selv og alle andre.

Det må bestemt have gjort et stort indtryk på den kongelige æresgæst, at der til åbningshøjtideligheden ved det nye hus var mødt mange lokale op. Mange flere end man umiddelbart havde forventet.

Kronprins Frederik
Foto: Lars H. Laursen / BILLED-BLADET

De var der naturligvis for at se det flotte KU.BE-hus, men man kunne også høre flere tale om, at de da først og fremmest var kommet for at se - og måske endda hilse på - den yderst populære kronprins.

Læs artiklen: Kronprins Frederik i stødet med strithår

Kronprins Frederik fik klapsalver

Ingen af de mange Frederik-fans gik skuffede hjem, og et af Frederiksberg-folkefestens højdepunkter var, da kronprinsen efter at have været rundt for at inspicere forholdene i KU-BE-huset holdt en tale præget af hans helt særlige stil.

Frederik var den sidste i en række af fem talere, og mens de fire før ham talte en smule stift og lokalpolitikeragtigt ud fra et manuskript, så indledte den kongelige profil med et stort smil ud til den store forsamling foran huset, hvorefter han uden brug af manuskript sagde et par enkle men effektive ord.

Tilhørerne kunne lide talen, og de kvitterede med store klapsalver til Frederik og selvfølgelig også de andre talere, som blandt andre talte Frederiksbergs borgmester Jørgen Glenthøj.

Mestrer disciplin til guldmedalje

Der blev også klappet, da kronprinsen viste sine evner i en disciplin, han mestrer til en ren guldmedalje. Efter at have fået overrakt en særlig saks af borgmester Jørgen Glenthøj foretog Frederik den officielle indvielse ved at klippe den røde silkesnor foran KU.BE-huset.

LÆS OGSÅ: Kronprins Frederik takkede de højere magter for historisk sejr

Læs mere om: