27. feb. 2017
Af Ulrik Ulriksen

Kronprins Frederik frontfigur i historisk samarbejde med Kina

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik.
Foto: Jeppe Michael Jensen
Medlemmerne af kongehuset er utroligt populære i Kina, som hvert år sender mange turister til Danmark. Kronprins Frederik er nu blevet protektor for dansk-kinesisk turismeår.

Kronprins Frederik har sagt ja til at blive protektor for dansk-kinesisk turismeår 2017, der har til formål at styrke samarbejdet mellem de to lande på turismeområdet.

Der er faktisk tale om et historisk projekt, da Danmark er det første land i EU, som indgår samarbejde med Kina om et fælles turismeår.

Det ventes, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i løbet af året vil deltage i flere arrangementer i relation til turismefremstødet.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary populære i Kina

Turismeåret består af en række arrangementer og initiativer i både Kina og Danmark, og målet med det er at øge antallet af turister, der rejser til henholdsvis Danmark og Kina. Det forventes også, at turismeåret vil have effekt på landenes samarbejde om kultur og eksport.

SE DE 30 DEJLIGE BILLEDER: Kongelig kærlighed

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary er utroligt poulære i Kina, hvor der er stort fokus på de europæiske kongehuse og de royale profiler. Danmarks kronprinspar har tidligere tiltrukket sig stor opmærksomhed i Kina, da de i december 2012 besøgte Beijing.

Åbningshøjtidelighed i Beijing

Den 24. februar var Danmark vært for åbningen af Turismeåret ved et arrangement i Beijing med deltagelse af blandt andre erhvervsminister Brian Mikkelsen og formand for China National Tourism Administration, mr. Li Jinzao.

Læs mere om: