10. jun. 2013
Af af Karina Didriksen

Kronprins Frederik hilste på børnene til Skole OL

Kronprins Frederik til Børnenes Olympiske Lege
Kronprins Frederik til Børnenes Olympiske Lege på Østerbro Stadion i København.
Foto: Lars H. Laursen
Børnenes Olympiske Lege er netop skudt i gang i København, og en veloplagt kronprins deltog i åbningen.

Kronprins Frederik fik både overværet 60 meters løb og længdespring, da han mandag formiddag lagde vejen forbi Østerbro Stadion i København til det årlige Skole OL.

Her var omkring 2000 aktive 4. klasses elever fra hele landet mødt op for at deltage i forskellige discipliner. Kronprinsen var med til åbningen, og han kom med en lille peptalk til de unge sportsudøvere.

- I kan glæde jer til bare at have det rigtig sjovt, og I skal dyrke venskaber med eleverne fra de andre skoler. Det er det, OL går ud på - venskab og respekt, sagde en glad kronprins Frederik.

Derefter lød der klapsalver fra alle de fremmødte på pladsen, og så blev årets Skole OL ellers skudt i gang.

On-Sport var med til Skole-OL på Østerbro Stadion – se deres video af arrangementet herunder:

Læs mere om: