15. dec. 2014
Af Juliane Olsen

Kronprins Frederik: Mikkel Hansen imponerede prins Christian

Kronprins Frederik og prins Christian.
Kronprins Frederik og prins Christian.
Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Kronprins Frederik har altid været glad for sporten, og det er gået i arv til hans søn prins Christian.

Den 46-årige kronprins Frederik hylder i et nyt interview en række danske sportsudøvere, og han lægger ikke skjul på, at det er en passion, der er gået i arv til prins Christian.

Ved en episode under OL i London var den syvårige dreng så heldig at komme helt tæt på håndboldspilleren Mikkel Hansen.

- Det var fantastisk for mig at se en syvårig dreng, som bare var helt imponeret: Ååårh far, det er altså Mikkel Hansen, der står der, og her sidder jeg lille dreng og spiser mad ved siden af ham, siger kronprins Frederik til Team Danmarks magasin "Puls".

Kronprinsen beundrer racerkører

Selv er kronprinsen en stor fan af en række atleter, men han fremhæver især racerkøreren Kevin Magnussen, som han udtrykker, har alt hans sympati og støtte.

Kronprins Frederik har desuden selv oplevet den store udfordring, det er at presse sig selv fysisk og mentalt, da han tog frømandsuddannelsen.

Læs mere om: