23. apr. 2015
Af af Ulrik Ulriksen

Kronprins Frederik til stor fest på Bornholm

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/frederik_2.jpg
Lars H. Laursen / BILLED-BLADET
Kronprins Frederik indviede med stil og smil det nye Green Solution House i Rønne på Bornholm.

Kronprins Frederik satte på en smuk formiddag fokus på Bornholms nye bæredygtige hotel ved en flot åbningsfest.

Frederik nød helt tydeligt sit besøg på solskinsøen, hvor han gjorde en perfekt indsats ved med stil og smil officielt at indvie et af verdens mest fremsynede grønne byggerier, Green Solution House i Rønne. På Bornholm får fremtidens grønne byggerier et nyt pejlemærke.

Kronprins Frederik holdt tale

På Green Solution House renser gulvtæpperne luften for støv, ligesom skrald og madspild bliver omdannet til varme, elektricitet og gødning. Ligeledes trækker højreflektive rør dagslys fra bygningens tag ind i værelserne, mens glasaltaner med transparente solceller leverer strøm til hotellet.

Løsningerne er mange og kreative, og huset er da også tænkt som et eksperimentarium og udstillingsvindue for de nyeste teknologier inden for miljøområdet.

Et af dagens højdepunkter var, da kronprinsen gik på talerstolen.

- Det er en stor dag for Bornholm, og jeg er rejst hertil, fordi det er et spændende og bæredygtigt projekt. En gave til bornholmerne, der har fået interesse fra hele verden, sagde Frederik blandt andet, før han ønskede øen tillykke og erklærede hotellet og konferencecentret for officielt åbnet.

Efter taler, klassisk musik og sang fra scenen i konferencesalen tog man for alvor hul på en herlig og mere afslappet indvielsesfest med kronprinsen som hovedperson.

Læs mere om: