11. sep. 2016
Af Ken Richter

Kronprins Frederik var til vejfest

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik
Foto: Flemming Jeppesen/BILLED-BLADET
Kronprins Frederik åbnede landets smukkeste motorvej rundt om Silkeborg

Med et enkelt klip åbnede kronprins Frederik de sidste 18 kilometer motorvej rundt om Silkeborg. 10 år efter tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen besluttede, at motorvejen skulle gå gennem byen for at beskyttet den flotte natur omkring Gudenåen og Silkeborg, kørte de første biler ud på strækningen.

Fejrede den nye vej

Gennem flere dage havde silkeborggenserne fejret den nye vej med motion og musik. Op mod 50.000 har vandret, løbet og cyklet på strækningen, inden den blev åbnet for trafik.

Nu er der motorvej fra Aarhus til Herning - og omvendt, og bilisterne sparer mindst 12 minutter, fordi de ikke længere skal gennem Silkeborg.

- Nu kan silkeborggenserne kalde sig hele mennesker, for nu har I en hel motorvej, sagde en fornøjet kronprins, inden han klippede det røde bånd.

De første biler på motorvejen var osende veteranbiler og moderne luksusbiler, inden verdens længste kortege af el-biler sluttede optoget. Totalt lydløse kørte 425 el-biler i alverdens modeller ud på landets smukkeste motorvej, som har kostet godt seks millarder kroner, og undervejs krydser den Gundeåen.

VIDEO: Kronprins Frederik sejlede med prins Christian

Læs mere om: