22. jan. 2016
Af Ulrik Ulriksen

Kronprins Frederik vildt imponeret af geniale danske opfindere

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/20160121_jsu4756_copy.jpg
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Ved Danish Tech Challenge-finalen i Valby var kronprins Frederik særdeles imponeret af det meste, han oplevede. Især vinderen af Industriens Fonds iværksætterpris gjorde et stort indtryk på kronprinsen.

Kronprins Frederik var æresgæst, da der var finalefest ved iværksætterkonkurrencen Danish Tech Challence på Marketenderiet i Valby i København.

Efter at alle finalister havde præsenteret deres projekter, som man har arbejdet hårdt på siden august 2015, sørgede kronproins Frederik for at udløse spændingen og på baggrund af en ekspertjurys bedømmelse kåre vinderen.

Halv million til vinderne

Vinderen af Industriens Fonds iværksætterpris på en halv million kroner blev de tre hovedkræfter bag den danske virksomhed MedTrace.

Umiddelbart efter kåringen stillede kronprins Frederik op til et vinderbillede med profilerne fra MedTrace.

Radioaktivt vand

Virksomheden har opfundet et unikt system til at producere og anvende radioaktivt vand til hjertescanninger.

Det var tydeligt, at såvel vinderne som de mange øvrige geniale, danske opfindere, som var til stede ved Danish Tech Challenge-arrangementet, imponerede kronprinsen, der efter at have være på scenen gik en tur ned på gulvet for at tale med de innovative iværksættere.

Opvarmet blod og banerobotter

Kronprinsen talte længe med vinderne fra MedTrace, som forklarede ham om deres arbejde og om de muligheder, der var fremadrettet for deres produkt.

Finalisterne i konkurrencen talte udover MedTrace også virksomheder, der præsenterede nye muligheder for at opvarme blod til transfusioner samt en virksomhed med robotter til at lave præcise kridtstreger på fodboldbaner.

En virksomhed bød desuden på en digital måde til at holde styr på planters tilstand.

Læs mere om: