18. aug. 2013
Af af Dorte Quist

Kronprinsen besejrer første etape af IRONMAN

Kronprins Frederik IRONMAN svømmer Amager Strandpark
Kronprins Frederik i fin stil i vandet ud for Amager Strandpark.
Foto: Lars H. Laursen
Kronprinsen Frederik kastede sig beredvilligt ud i bølgerne, da han her til morgen tog kampen op mod sin første IRONMAN.

Kronprinsesse Mary og børnene, prins Christian og prinsesse Isabella, stod parat til at heppe på kronprins Frederik, da han kom op af vandet ved Amager Strandpark efter, at have tilbagelagt 3,8 km i vandet.

Dermed er Kronprinsen kommet igennem første del af sin første Ironman.

En god times tid før havde familien også været på plads for at heppe på ham, da Frederik gik i vandet, og da blev der vinket til både børnene og hustruen med et stort smil, mens han gjorde sig klar til at svømme sammen med den første snes deltagere kl. 7.00.

De næste mange timer cykler kronprinsen nu rundt på vejene i Nordsjælland - 180 km i alt - indtil, han slutter med et maratonløb i den nedre by... før han forhåbentlig løber over mållinjen ved Christiansborg Slotsplads sent på eftermiddagen.

Det skal Frederik klare i dag

Dagens IRONMAN består af 3,8 kilometer svømning, 180 kilometer cykling og sluttes af med et maratonløb på 42,195 kilometer.

Forud for deltagelsen gav kronprins Frederik udtryk for stor glæde ved at være med og han så frem til en stor dag og festlig sportsbegivenhed

- Jeg glæder mig personligt til at konkurrere med de 2600 andre deltagere - det bliver en helt særlig udfordring, sagde den 45-årige kronprins.

Kronprins Frederik kommer op ad vandet efter at have svømmet 3,8 km i bølgerne ved Amager Strandpark.
Kronprins Frederik kommer op ad vandet efter at have svømmet 3,8 km i bølgerne ved Amager Strandpark.
Foto: Lars H. Laursen

Læs mere om: