17. okt. 2016
Af John Lautrup

Kronprinsesse Mary afslører årets julemærke

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Martin Høien
Kronprinsesse Mary er hovedperson, når årets julemærke med inspiration fra skovens dyreverden bliver offentliggjort.

Kronprinsesse Mary, der er protektor for Julemærkefonden, løfter sløret for årets julemærke ved et arrangement på Københavns Rådhus mandag den 31. oktober.

Et strej af Harry Potter

Og når det sker, vil det være med et twist af Harry Potter. Årets julemærke er nemlig tegnet af bogillustrator Per O. Jørgensen, som har lavet omslagene til de danske udgaver af Harry Potter-bøgerne.

Julemærke-salget støtter udsatte børn i Danmark. Julemærkehjemmene hjælper hvert år 750 børn til at komme ud af ensomhed og mobning.

Per O. Jørgensen har med sin karakteristiske stil tegnet et stemningsfuldt motiv med titlen "Glædelig jul fra alle skovens dyr".

Sidste år blev årets julemærke også afsløret af en kongelig, nemlig dronning Margrethe, der samtidig var kunstneren bag mærket anno 2015. Med til afsløringen var også kronprinsesse Mary.

SE VIDEO: Se hvad der inspirerede dronning Margrethe til julemærket

Julemærket anno 2016 er det 113. i den ubrudte række af julemærker, der er udkommet siden 1904. Julemærket er således både en fast juletradition for rigtig mange danskere, og det er også historien om et dansk hjælpearbejde, der i over 100 år har hjulpet flere end 75.000 børn.

Og hvordan ser julemærkerne så ud ..? Det afslører kronprinsessen først afsløres den 31. oktober ...

Læs mere om: