26. dec. 2014
Af af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary gik tur i slotsparken

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/_hjp4273.jpg
Foto: Hanne Juul
Kronprinsesse Mary spadserede 2. juledag en tur i Fredensborg Slotspark i selskab med blandt andre prins Nikolaos, prinsesse Tatiana og prins Philippos. Det kongelige selskab så ud til at nyde den friske luft midt i et stramt juleprogram.

Det har været et par travle juledage for de mange kongelige på Fredensborg Slot, hvor der er blevet hygget både lillejuleaften, juleaften og 1. juledag. Også 2. juledag har budt på julehygge i den kongelige familie. Således spadserede kronprinsesse Mary ved middagstid den 26. december en lang tur i Fredensborg Slotspark i selskab med prins Nikolaos, prinsesse Tatiana samt prinsesse Alexia og hendes mand Carlos Morales Quintana og deres børn. Også kronprinsparrets hund Ziggy og Nikolaos' hund var med ude at blive luftet på en iskold, men smuk dag. Der blev sludret en del de voksne imellem, mens børn og hunde løb og legede.

I løbet af turen nåede Mary og Tatiana og de andre helt ned i nærheden af Esrum Sø. Det kongelige selskab holdt et pænt gangtempo, hvilket var fornuftigt i de minus fem grader.

- Glædelig jul, sagde kronprinsesse Mary og prinsesse Tatiana, da de passerede BILLED-BLADETs udsendte på vejen hjem til slottet. De kongelige styrede derefter direkte mod indgangen til Fredensborg Slots Havestue, hvor prinsesse Benedikte åbnede døren og tog imod med åbne arme og masser af varme.

Læs mere om: