9. apr. 2015
Af af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary mindedes faldne soldater

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Efter fødselsdagsfest i Aarhus drog kronprinsesse Mary videre til Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjyllands hovedkvarter på Søgårdlejren. Her gennemførte en rørt kronprinsesse mindehøjtideligheden for de faldne, danske soldater den 9. april 1940.

Kronprinsesse Mary markerede 75-året for besættelsen 9. april 1940 i Søgårdlejren ved Aabenraa.

Kronprinsesse Mary havde aftenen forinden deltaget i Aarhus' festlige markering af dronning Margrethes 75 års fødselsdag, men hun virkede ikke spor træt.

Meget veloplagt førte hun tropperne an, da man skulle gå fra kasernen til en obelisk, hvor der blev lagt kranse for at ære de faldne soldater, som forsvarede Danmark mod den nazityske invasionsstyrke den 9. April 1940.

Kronprinsesse Mary studerede motorcykel

Kronprinsesse Mary virkede meget rørt, da hun havde nedlagt en krans og efterfølgende stod og betragtede den foran mindesmærket.

Ved arrangementet i Søgårdlejren blev kronprinsessen orienteret om de militære begivenheder i Sønderjylland i besættelsens første døgn, og hun fik mulighed for at nærstudere både en dansk og tysk militærmotorcykel med sidevogn.

Kronprinsessen lyttede interesseret til det hele og sluttede dagen af med at deltage i en gudstjeneste.

Mindehøjtideligheden blev afsluttet i Søgårdlejrens gymnastiksal, hvor der var mindegudstjeneste for de syv faldne soldater under kampene for 75 år siden.

LÆS MERE: Derfor sang kronprinsesse Mary med på "Barndommens Gade".

Læs mere om: